None
Taus Christiansen, fra Brabrand, Jylland, 21 år, deltager på Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Højskole i Kenya fra marts til juli 2012 sammen med 26 andre danske og kenyanske unge.
Af Taus Christiansen
Når jeg går på toilettet, bruger jeg otte liter vand fra floden, som også er min nabos sparsomme drikkevand, til at skylle ud med. Når jeg spiser aftensmad, spiser jeg majsgrød med kogt kål og en hofteskål med en smule brusk. Når jeg løber, kan jeg møde en mand, der tjener 10 kroner på at grave et ton sand – og
så kan jeg godt synes, det hele er en smule trist, hvis du forstår? Men
hernede er folk lykkelige for, at der overhovedet er flodvand at drikke, at der overhovedet er mad at spise og at der er penge at tjene. Mit navn er Taus Christiansen, jeg er 21 år gammel, og jeg er i øjeblikket på Global Højskole i Kenya med Mellemfolkeligt Samvirke og jeg oplever Afrika på supertæt hold – vil du med?
Mere end charter
None
At gå på Global Højskole i Kenya betyder, at man på alle måder er på en dannelsesrejse, extended edition: Man rejser ikke bare rundt med rygsæk og ser seværdigheder. Man står ikke bare i en ghanesisk jordhytte og lærer
engelsk fra sig. Man sidder ikke bare og stener i et klasselokale på en højskole et sted i provinsen. Man kaster sig ikke bare ud fra en bro for at få et adrenanlinsus. Nej, på højskolen gør vi det hele – vi bestiger Mount Kenya i weekenden, bliver undervist i kampagnestrategier og kommunikation i løbet af ugen, laver havearbejde om onsdagen, udvikler en kampagne for gadebørns rettigheder sammen med lokale unge om torsdag-en, gennemfører den om fredagen og går i byen med de lokale samme aften. Wow, når jeg læser det, lyder det
næsten for godt til at være sandt – men den er faktisk god nok, selvom jeg slet ikke fik nævnt, at resten af tiden voldhygger vi os med bare at chille, vaske tøj, spille kort eller drikke en øl. Og
det er under alle omstændigheder mere, end en pakkerejse til Mallorca kan tilbyde.
Afrika på tættere hold
Vores tur til Kenya handler om mere end bare et flippet kursus i kreativ udvikling. I Afrika er den barske virkelighed altid skræmmende - tæt på med kriminalitet, fattigdom og dårlige levevilkår. Til dagligt bor jeg på Mellemfolkeligt Samvirkes ”platform” på pigeskolen Daraja Academy, der ligger tre timers bumpy ride nord for Nairobi – midt i virkelighedens Kenya og i øvrigt lige på ækvator. Platformen ligger i et område, der indtil for nyligt var et ret frodigt landbrugsområde, men nu mere og mere udsat for klimaforand-ringer: Store dele af Kenya blev i 2009 ramt af tørke, og her i området omkom langt det meste kvæg og efterlod mennesker på en desperat jagt efter indtægt. Det lyder som endnu en sørgelig historie fra den store verden, man hurtigt glemmer – indtil man selv står over for manden, der ikke ved, hvor pengene til aftensmaden skal komme fra.Richard hedder han
Selv virker han ikke synderligt fortvivlet – det gør kenyanerne sjældent – men så snart mine øjne falder på hans lille søn på fem år, der står og læner sig op ad Richards ben, kan jeg ikke andet end blive fortvivlet på hans vegne: Richards lille kvæghold omkom også i tørken, og siden har han arbejdet for at få sin jord til at give et acceptabelt udbytte – indtil videre uden held. Som en sideforretning er han derfor begyndt at brænde trækul – og det hjælper ikke på udviklingen. Richard og andre lokale skærer træer ned hurtigere, end de kan nå at vokse. Det åbne stykke uden for platformen er i dag næsten ryddet for træer. I skrivende stund regner man med, at området vil være blevet til ørken i 2020. Ikke desto mindre er det én af hans eneste muligheder for at tjene penge – også selvom han og hans kolleger langsomt saver den gren over, de selv sidder på. For når først området er blevet til ørken, vil der ingen penge være at tjene – og så kan hans søn se frem til et liv enten i dyb fattigdom eller på konstant flugt fra ørkenen.Av, av, av
Sådan er mødet med den afrikanske virkelighed ofte – der mangler job, der mangler resurser såsom vand og landbrugsjord. Det er svært at være vidne til, specielt når man bliver konfronteret med det igen og igen: Når jeg ved, at vandet i toilettet kunne være blevet til en families drikkevand. Når jeg mukker over de store knogler i aftensmaden, men ved, at pigen ved siden af mig i spisesalen på Daraja Academy kommer fra et hjem, hvor bare ét dagligt måltid er en luksus. Pludselig er jeg ikke længere vidne, men aktør – og det udfordrer mit syn på mig selv. I Danmark er man vant til, at alt bare fungerer, glider og man knapt bemærker konsekvenserne af dét, man gør. En tur som denne er bogstaveligt talt bevidsthedsudvidende. For selvom Afrika lader meget tilbage at ønske med hensyn til retfærdighed, har det så rigeligt gæstfrihed, imødekommenhed og fortællelyst: Hver gang du forlader en lokal, er du blevet klogere og har fået en meget dybere forståelse for ham eller hende, og når (hvis) jeg om to måneder forlader Afrika og Global Højskole, er jeg blevet sindssygt meget klogere på det her fantastiske kontinent, verden og mig selv. Jeg kan ikke andet end anbefale at rejse ud, at komme væk, at se noget andet, for jeg er så into Africa!FAKTA:
Global Højskole
Global Højskole ligger tre timers kørsel nord for Nairobi for foden af Mount Kenya. På højskolen undervises der blandt andet i globalisering, afrikansk kultur og udvikling, swahili og en lang række kreative fag. Deltagene kommer som en del af deres ophold også på en rejse til nabolandet Tanzania og en tur til Zanzibar. Til efteråret starter Mellemfolkeligt Samvirke endnu en højskole op i Nepal og Myanmar. Du kan læse meget mere om Global Højskole på www.globalcontact.dk/globalhojskole og følge med på Facebook www.facebook.com/globalhojskole
