GRAND THEFT AUTO: EPISODES FROM LIBERTY CITY
I denne udvidelsespakke til ”Grand Theft Auto IV” får man to spil til nærmest latterligt billige penge.
For ”Grand Theft Auto: Episodes From Liberty City” byder på to historier: ”The Lost and Damned”, hvor man følger bikeren Johnny, der skal slås med rivaliserende motorcykelbander og sin egen klubpræsident. I ”The Ballad of Gay Tony” skal Luis Lopez klare sig i en nattelivets verden, hvor alle har en pris – og alle er ens ven, indtil de bliver købt af fjenden.
Udvidelsespakken minder meget om ”Grand Theft Auto IV”, når det kommer til selve spillet, og man bør også have spillet fireren, før man kaster sig ud her. Det er vold med alt fra oversavede jagtgeværer til automatvåben og køller, men det er et flot spil, der har to fængslende historier og et hav af missioner i en stor by, der venter på at blive udforsket.
Kasper Nesager-Hansen







Kiss Kiss Kiss: Mads fortæller om “Mirrors”
Kiss Kiss Kiss: Mads fortæller om “Broken Hearts”