FILM - TRAILER
FILM - ANMELDELSE

PARANORMAL ACTIVITY

Instruktør: Oren Peli

Land: USA 2009

  • Karakter:

Premiere: 4. december

Hvad sker der, når du sover?

paranormal_activityMed inspiration fra ”The Blair Witch Project” og oplevelser fra sit eget liv har Oren Peli formået at lave en gyser ud over det sædvanlige til kun 75.000 kr. Filmen foregår kun i instruktørens eget hus, hvilket gør den ekstra spændende og realistisk, da det sætter fokus på huset, og det der sker i det.

Katie har, lige siden hun var lille, oplevet et underligt væsen være nær hende. Sammen med kæresten Micah er hun for nylig flyttet ind i et lille hus, hvor spøgelset, dæmonen, monsteret, hvad det end er, viser sig. Dog mest om natten.

Micah har købt et videokamera for at optage og dokumentere hændelserne i huset, og disse hjemmevideoer ligger til grund for filmen. Kameraet opfanger underlige lyde, mystiske hændelser, og Katie føler sig nu ekstra udsat.

Micah har svært ved at tro på Katie, men er samtidig meget opsat på at finde ud af, hvad det er, der sker. Stemningen i huset bliver værre, klammere og mere uhyggelig, og Micah og Katies forhold bliver sat på prøve.

Filmen er spændende og skræmmende, og den gode kemi mellem hovedpersonerne gør det hele meget naturligt. Det virker overraskende godt, at filmen består af hjemmevideoer. Det gør, at man kan relatere historien til virkeligheden. Kun en enkelt gang bliver rollerne overspillet lidt, og alt i alt er ”Paranormal Activity” en rigtig god film og historie, der i hvert fald efterlod mig chokeret og skræmt.

 

Amalie Lykke Jensen


Del på:

SKRIV EN KOMMENTAR

FLERE ARTIKLER:
TJECK E-MAG
WEB-POLL
  • Hvilken Simpsons-figur ville du helst drikke øl med?

    Se Resultater

    Loading ... Loading ...
NYESTE KOMMENTARER
POPULÆRE ARTIKLER