GAMES - ANMELDELSE

Dragon Age: Origins

  • Karakter:

Platform: XBOX 360/PS3/PC

Distributør: ELECTRONIC ARTS

Er du til drager, helte, dæmoner og magi?

Jamen så fat din controller eller mus, træk hætten godt ned over hovedet og råb lovprisninger på elversprog – for ”Dragon Age: Origins” er her!

Skønt spillet er lidt langtrukkent, især i de første fem-syv timer, er det pengene værd, hvis man er fan af dybdegående rollespil. For i ”Dragon Age: Origins” skal man skabe sin egen karakter, og historien udspiller sig forskelligt afhængig af, hvem du vælger at være. Selve spillet byder på klassisk kamp mellem det gode og onde i en mørk, mørk verden. Her skal du og din bande af krigere, troldmænd og andet godtfolk kæmpe for at redde verden fra dæmonerne.

Det, der gør ”Dragon Age: Origins” til et godt rollespil, er de stemningsfulde miljøer, detaljegraden i valg og udrustning af karaktererne – for ikke at glemme de fede kampe. I kampene er det vigtigt, at du har et hold, som består af forskellige karakterer med hver deres taktiske fordele. Det hjælper ikke noget, du har fem bueskytter og ingen krigere eller healere.

I selskab med ”Dragon Age: Origins” kommer timerne, dagene, ja, sågar ugerne til at gå hurtigt, fordi man bliver fænget af et dybdegående og velskabt rollespil. Er man til rollespil, er det pengene værd – ellers bør man kigge sig om efter et mindre tungt spil.

Kasper Nesager-Hansen


Del på:

SKRIV EN KOMMENTAR

FLERE ARTIKLER:
TJECK E-MAG
WEB-POLL
  • Hvilken Simpsons-figur ville du helst drikke øl med?

    Se Resultater

    Loading ... Loading ...
NYESTE KOMMENTARER
POPULÆRE ARTIKLER