Din svaghed er din styrke

Sexede ROSARIO DAWSON kan godt lide budskabet i sin nye film, PERCY JACKSON & LYNTYVEN. Ens svaghed kan i virkeligheden være ens styrke.

(Artiklen er fra TJECK februar 2010)

Rosario Dawson, der spiller gudinden Persephone i den nye film ”Percy Jackson & Lyntyven” har bidt mærke i, at mange unge i dag diagnosticeres med ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) en tilstand karakteriseret ved hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhed.

Autoriteterne stempler en som et problembarn. Men ”uopmærksomheden” kan i virkeligheden være et resultat af, at unge i dag har styr på så mange ting på en gang. For eksempel begynder man allerede som 9-årig at bruge mobiltelefonen og alle dens muligheder, bemærker Rosario

- Jeg synes, det er synd, at børn og unge i dag får disse diagnoser og ord hæftet på sig, så de får den opfattelse, at der er noget i vejen med dem. Det er det, der er interessant ved historien om Percy Jackson. Han får at vide, at han er ordblind. Men det er i virkeligheden, fordi hans hjerne er pre-programmeret til græsk, og derfor forstår han ikke det engelske sprog. Han lærer, at hans mangler kan ses som en fordel. Og at han kan redde verden netop på grund af det, andre ser som mangler.

Så du mener, at historien er inspirerende?

- Ja. Det må give selvtillid for unge at se, at man kan være klog og dygtig nok til at ”narre en gud”. Det er det fede ved filmen. Det handler ikke kun om fægtekampe og vilde kostumer. Det er idéen om, at vi investerer i børn og unge som fremtidens ledere og problemknusere. Filmen lader virkelig teenagere træde i karakter med styrke og evner til at klare sig ud af vanskeligheder.

Hvilke skuespillere og film inspirerede dig, da du var yngre?

- ”The Rocky Horror Picture Show” har haft en enorm indflydelse på mit liv. Og så er jeg vokset op med fantastiske film som ”Dog Day Afternoon”, ”Reservoir Dogs” og ”Tootsie”. Jeg så også meget tv som yngre. Det var først, da jeg selv begyndte at spille skuespil, at jeg begyndte at interessere mig for skuespillere. Jeg var blandt andre inspireret af Tim Curry og multi-talenter som Grace Jones og David Bowie, der både spillede skuespil, producerede og lavede musik.

- Ellers var det bare generelt inspirerende omgivelser, jeg voksede op i. Vi boede på Manhattan, betalte ikke husleje, men havde et godt liv, selvom vi var fattigere end alle mine venner i skolen. Men jeg følte mig rig, fordi jeg havde en masse kunst og kunstnere omkring mig. Mennesker, der kæmpede for at finde mening med tilværelsen. De kom til Manhattan fra alle mulige steder rundt om i USA for at skabe en identitet og skille sig ud fra mængden.

- Jeg føler mig virkelig heldig, fordi jeg er vokset op på et sted, der gjorde mig nysgerrig og stimulerede min fantasi.

Af Erik Christian Larsen

PERCY JACKSON & LYNTYVEN

Den unge teenager Percy Jackson, som altid har det med at komme i problemer, er lige ved at blive smidt ud af skolen – men det er hans mindste problem. Det lader til, at guderne på Olympen og forskellige monstre har bevæget sig ud af Percys bog om den græske mytologi og nu befinder sig ude i verden. Og de er bestemt ikke glade. Zeus’ lyn er blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Nu må Percy og hans venner tage på eventyr gennem hele landet for at fange den rigtige tyv, redde Percys familie og løse et mysterium, som er større og mere mystisk end guderne selv.

Filmen har premiere 12. februar.

Rosario Dawson

29 år

Filmography:

1995:

Kids

1998:

He Got Game

Side Streets Marisol

1997:

Girls’ Night Out

1999:

Light It Up

2000:

Down to You

King of the Jungle

2001:

Josie and the Pussycats

Sidewalks of New York

Trigger Happy

Chelsea Walls

2002:

Ash Wednesday

Men in Black II

The Adventures of Pluto Nash

25th Hour Naturelle

The First $20 Million Is Always the Hardest

Love in the Time of Money

2003:

V-Day: Until the Violence Stops

This Girl’s Life

Shattered Glass

The Rundown

2004:

Alexander

This Revolution

2005 Sin City

Little Black Dress

Rent Mimi Marquez

2006:

Clerks II Rebecca “Becky” Scott

A Guide to Recognizing Your Saints Laurie

2007 Grindhouse: Death Proof Abernathy Ross

Descent Maya

Robot Chicken Clara Palmer Episode: “More Blood, More Chocolate” (3.08)

2008:

Explicit Ills

Eagle Eye

Gemini Division

Seven Pounds

2009:

Killshot

Wonder Woman

The Haunted World of El Superbeasto

Un-broke: What You Need To Know About Money

SpongeBob’s Truth or Square

2010:

Percy Jackson & the Olympians: The Lightning Thief

The Zookeeper

Tags: , , , , ,


Del på:

SKRIV EN KOMMENTAR

FLERE ARTIKLER:
TJECK E-MAG
WEB-POLL
  • Hvilken Simpsons-figur ville du helst drikke øl med?

    Se Resultater

    Loading ... Loading ...
NYESTE KOMMENTARER
POPULÆRE ARTIKLER