Annika Aakjær har sin helt egen stil, og hun har det fint med, at mange gymnasiepiger identificerer sig med hende.

Annika Aakjær. Foto: Martin Dam Kristensen

(Artiklen er fra TJECK februar 2010)

Annika Aakjær skriver tekster om sex, religion, frygt og død. Når hun synger om de alvorstunge temaer, sker det dog med en humoristisk distance og et glimt i øjet.

Ligesom sine tekster skiller hun sig personligt ud fra mængden. Det gælder både hendes knaldrøde hår og hendes lige så farverige tøjsmag. De spraglede kjoler fylder det meste af stuevægen i hendes lille lejlighed på Nørrebro.

Hitter hos pigerne

Med sin skæve, personlige stil er Annika Aakjær blevet lidt af en kultfigur blandt gymnasiepiger, selv om hun forsikrer, at hun kun mærker meget lidt til det.

- Jeg har ikke en opfattelse af, at jeg har mange unge piger som fans. De sange, jeg skriver, er mest til folk på min egen alder og opefter, fortæller den 27-årige sangerinde.

- Jeg er ikke blevet voldspillet i radioen, så de gymnasiepiger, der har fundet mig, har gjort det helt på deres egen hånd. Det er noget, de selv har valgt – ikke noget, de har fået trukket ned over hovedet.

Et spejlbillede

Annika har dog et bud på, hvorfor en del gymnasiepigerne kan identificere sig med hende.

- De piger, jeg har mødt, virker som stærke piger, der ved, hvad de vil og tror på sig selv. Jeg tror, jeg er et spejlbillede af mine fans. Mine piger er seje. Når de kigger på mig, ser de én, der er nogenlunde voksen, som siger, at man ikke behøver gøre det, som alle andre siger, man skal gøre.

Hvordan har du det med at være et forbillede?

- Forbilleder må gerne være andet end afblegede poptøser med store bryster. Derfor synes jeg, det er fint, at de unge gymnasiepiger lytter, når jeg synger om, at man skal acceptere sig selv, som man er.

- Jeg er en modrefleks til alt det, de bliver påduttet i damebladene; de skal tabe sig, sminke sig, de får en guide til at score og være god i sengen. De får at vide, hvad damebladene tror, drengene kan lide. Jeg er den diametrale modsætning.

Er du bange for at blive almindelig?

- Nej, jeg har bare ikke lyst til de ting, som mange andre har.

Har det givet dig problemer at stikke ud fra mængden?

- Det har aldrig generet mig, kun andre. Men det har hængt ved, og jeg har oplevet folk råbe efter mig på gaden. En voksen mand på omkring 45 år råbte ”Pippi” efter mig. Det er ondskabsfuldt, synes jeg. Jeg siger heller ikke til folk, der har en stor næse: ”Hold kæft, hvor er du grim!”

Er du naturligt rødhåret?

- Nej, men jeg har haft den farve i 10 år. Den passer godt til mig. Jeg ser ikke ud, som jeg gør, for at tiltrække en bestemt form for opmærksomhed, men når man stikker ud, har folk svært ved at acceptere én. Det er stenaldermentaliteten, hvor vi er flokdyr og hele tiden skal være enige om tingene. Men det behøver vi jo ikke.

- Herovre i København kan jeg finde en flok. Det kunne jeg ikke i Nordjylland. I København er reaktionen også direkte modsat. Her siger folk pæne ting til én, hvis man er anderledes.

Af Michael Jepsen

ANNIKA AAKJÆR

27 år – født 6. juli 1982

Opvokset i en lille landsby ved Aalborg

Bor i København på Nørrebro

Sanger og sangskriver

Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium

Vandt en ”Steppeulv” i 2009 som ”Årets håb”

Nomineret ved DMA 2009 som ”Årets Nye Danske Navn”

Nomineret til årets talent 2010 i P3 Guld

Udgav sit første album ”Lille filantrop” i 2008

Cd nr. to ”Missionær” udkommer 8. februar

Læs anmeldelsen af Annika Aakjærs nye album ”Missionær” på tjeck.dk

Se Annika Aakjær fortælle om sine sange på næste side

Sider: 1 2

Tags: album, Annika Aakjær, Bibelen, cd, død, Gud, islam, kristendom, kærlighed, luder, missionær, Musik, religion, selvmord

---

SKRIV EN KOMMENTAR