SAMFUND

fre, 19 sep 2014

23% af alle mænd kommer for tidligt

Man kan også prøve at mærke efter med en finger. (Colourbox)

At komme for tidligt er ikke et emne som vi taler særligt meget om. Men faktisk er tidlig sædafgang det mest almindelige problem blandt mænd. En undersøgelse viser at 23% af verdens mandlige befolkning lider af tidlig sædafgang i varierende grad. Hvad er tidlig sædafgang egentlig, og hvad kan der gøres ved det?

 

Tidlig sædafgang

Tidlig sædafgang defineres som sædafgang indenfor et til to minutter efter samlejets begyndelse. 5-minutters joken er velkendt blandt venner, men problemet stikker måske dybere end som så for en stor del af den mandlige befolkning – og deres partnere. I manges øjne regnes kvaliteten af sex ud fra varigheden. Og dette gør, at nogle mænd kan frygte at de ikke holder længe nok. Problemet er før blevet betragtet som et psykisk problem, men nyere forskning peger på at der også er en fysiologisk forklaring. En stor del af dem som lider af tidlig sædafgang har nemlig et nedsat serotonin-niveau i nervebanerne. Uanset hvad grunden er, kan problemet behandles.

Behandling

På hjemmesiden

Kommertidligt.dk

kan du læse mere om, hvordan tidlig sædafgang kan behandles. Af gode råd er blandt andet, at man bør dele problemet med sin partner. Hvis problemet ikke bliver italesæt vil det blot vokse sig større. I stedet anbefales det at afmystificere problemet. Undersøgelser viser nemlig at par der taler åbent og ærligt omkring mandens seksuelle lidelse har bedre muligheder for at håndtere problemet effektivt. Det betyder også meget at partneren støtter, hvis manden beslutter sig for at indgå i et behandlingsforløb. På den bliver det ikke et individuelt projekt, som den ene part må kæmpe med alene.