MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 22 feb 2016

Annika Aakjær - Lykkens Gang

Annika Aakjær er på gaden med en plade "Lykkens Gang"

"Jeg har altid været sådan en, der lavede de store opgaver natten inden, de skulle afleveres, og sløsede mig igennem gymnasiet. Sådan en der ofte snublede på målstregen."

"Jeg har aldrig helt forstået hvorfor, men svaret har langsomt sneget sig ind på mig. Det er fordi jeg altid har været bange for at gøre mig umage, fordi jeg både frygter at det går godt, og at det går galt. Så har det alligevel føltes mere trygt midt imellem, hvor jeg kunne sige, at jeg alligevel heller ikke gjorde mit bedste. Jeg har brugt de sidste par år på, at forsøge at bryde den vane og forsøge ikke at stå i vejen for mig selv. LÆS OGSÅ: "Annika Aakjær er tilbage" Når jeg ser på den nye plade, kan jeg for en gangs skyld sige, at jeg har ydet mit allerbedste. Både fordi det var på tide, fordi jeg endelig turde, og fordi jeg har haft de rigtige omkring mig til at skubbe til mig og få mig derhen, hvor jeg gav mere af mig selv. Der ligger både frygt og frihed i at lægge de gamle vaner bag sig, og det er i høj grad det, den kommende plade handler om."