GADGETS

tir, 08 mar 2016

Flytte hjemmefra? 10 tips til sammenhængende økonomi

Alle unge oplever ind imellem at måtte leve under en ekstra stram økonomi.

Om under et halvt år skal tusindvis af danske unge starte på en ny uddannelse. I samme omgang vælger mange at flytte hjemmefra.

Danmark er et af de lande i verden, hvor vi unge tidligst flytter hjemmefra – 19-20 år er reglen, ikke undtagelsen. I Spanien og Grækenland bliver du boende nemt indtil du er 30 og i Indien er det almindeligt at mandens ægtefælle slet og ret flytter med ind hos mandens forældre, hvor han bliver boende. SU’en gør meget for at vi kan flytte ud og realisere os selv i en tidlig alder. Men SU’en gør det ikke alene. Her får du 10 tips til en sammenhængende økonomi når du flytter hjemmefra og starter på studiet:

Tip 1: A-kasse er gratis

Som studerende har du mulighed for gratis at være medlem af en af flere danske a-kasser. Det er ASE og FTF-A, der tilbyder, at så længe du er indskrevet på studiet koster din a-kasse ikke penge. Men du optjener stadig dagpengeret. Dét er da gode vilkår. I det øjeblik du er færdig på studiet kan du således få dagpenge – godt nok til en dimittendsats på 71 %, men det er stadig mere end dobbelt så meget som du får i SU. Du kan se en oversigt over a-kasser til studerende her.

Tip 2: Læg et budget

Et engelsk udtryk lyder ”

What gets measured gets done

” – hvad du måler og planlægger reagerer du også på. Det gælder især inden for økonomi. Du har brug for et overblik over hvad du tjener og hvad du bruger dine penge på. Du skal med andre ord sørge for at lægge et budget. Du har dine indtægter i én kolonne (SU, fritidsjob, måske tilskud fra mor og far) og dine udgifter i en anden (husleje, mobiltelefon, mad, bøger). Har du din netbank hos Danske Bank, Nykredit eller Jyske Bank kan du ved at logge ind se en pie-chart over hvad du bruger dine penge på. Det kan være med til at åbne billedet for, hvor du måske lige nu bruger dine penge selvom det ikke giver mening (1000 kr. Til cafe hver måned er mange penge, hvis dine indtægter begrænser sig til SU og fritidsjob).

Tip 3: Bo sammen med andre

Huslejen er den samme uanset om du bor 1 eller 2 i din 2-værelseslejlighed – men din betaling halveres, hvis du lader en ven bo sammen med dig og det er hyggeligt. I sparer også penge på bredbåndet, maden og mange andre ting. Bo derfor sammen med andre mennesker, med mindre, du blot har en 1V’er. Det kan du spare mange penge på.

Tip 4: Brug introtilbud på bredbånd og mobiltelefoner

Bredbåndsselskaber, mobiltelefonselskaber og TV-selskaber har efter loven kun mulighed for at binde dig som privat forbruger i 6 måneder. I de 6 måneder kan du ofte få en ekstra god pris, fordi at selskabet ved du igen steder går – de såkaldte introduktionstilbud. Men efter 6 måneder har du mulighed for at skifte til et andet selskab og derved nyde godt af endnu et introduktionstilbud. Ved at jagte tilbud på abonnementet hver sjette måned kan du spare flere tusinde kroner per år. Tip 5: SU-lån er OK – Kviklån er ikke Den danske stat giver dig mulighed for at låne penge til favorabel rente i form af et SU-lå. Dit SI-lån giver dig knap 3.000 kroner mere om måneden (2016-sats). Du skal først begynde at betale af et år efter du er færdig på studiet og det sker til en markant bedre rente end du har mulighed for at låne til i banken. Med SU-lånet bør det ikke være nødvendigt at tage et af de mange kortfristede lån, du finder på internettet og som kommer med renter på den grimme side af to procentcifre.

Tip 6: Udskyd bryllup

Mange finder den helt rigtige partner på studiet. Men udskyd lige brylluppet i et øjeblik. Det er svært at blive gift til under 100.000 kroner i Danmark, hvis du gerne vil invitere familie på begge sider og vil have den obligatoriske tur i en hestevogn fra kirken. Selvom brudens far måske hjælper og spæder lidt til kassen, så er det stadig en stor udgift og en, du bør have mulighed for reelt at spare op til i et stykke tid. Plus, økonomien i en skilsmisse, hvis det går galt igen, er ikke pæn. Det samme gælder ikke børn – få dem, når du gerne vil, for en dag er det for sent.

Tip 7: Send forsikringer i udbud

Din ansvars- og indboforsikring er obligatorisk. Men det er ikke obligatorisk at betale for mange penge for den. Send derfor dine forsikringer i udbud gennem en af flere portaler som FindForsikring, iForsikring eller lignende. Du lader her forsikringsselskaberne konkurrere om at få dig som kunde og det kan give dig bedre priser.

Tip 8: Drop Dankortet

Med et Dankort har du nemt mulighed for at bruge penge – næsten lidt for nemt. Du kan endda overtrække dankortet og betale en dyr rente på kassekreditten. Hvis du er usikker på økonomien kan du i stedet vælge et VISA Electron eller MasterCard Debit hvor du ikke har mulighed for at trække kortet over. Det er en grov, men effektiv måde til at sikre du bruger færre penge på.

Tip 9: Få arbejdsgiver til at betale ny computer

Har du et fritidsjob kan du overveje at få din løn udbetalt som goder i stedet for almindelig lønudbetaling. Det er en studehandel, hvor din arbejdsgiver køber din computer for dig, fordi at arbejdsgiveren med fradrag har mulighed for at købe den billigere. Til at starte med er det en arbejdscomputer du får stillet til rådighed, men over tid har du mulighed for at overtage den – fx i forbindelse med at du forlader arbejdspladsen igen.

Tip 10: Skyld ikke penge i SKAT

Måske er det sidste tip her på listen faktisk det vigtigste. Når du skylder SKAT penge, så betaler du en høj rente måned for måned for at gøre det. Du skal ikke ud i mange tusinde kroner i gæld før at det faktisk kan mærkes i budgettet. Hvis du skylder penge til SKAT efter at forskudsopgørelsen kommer ud 14. Marts, så sørg for enten at betale hele beløbet til at starte med – eller ring til SKAT og lav en afdragsordning. Det er altid muligt at strække betalingen over nogle måneder, hvis du selv tager initiativet, griber knoglen og ringer til det danske skattevæsen.