GADGETS

tor, 07 apr 2016

MØ i samarbejde med fans

MØ – den fremadstormende kunstner og stemme på det mest streamede track nogensinde – fortsætter med at nedbryde grænser for kreativitet med annonceringen af skabelsen af en ny publikation, der skal laves i samarbejde med kunstnerens internationale fanbase. Over de næste måneder vil MØ og hendes fans udveksle indhold digitalt, der i sidste ende vil udmunde i udgivelsen af et fysisk fanzine til sommer i et projekt, der sigter efter at forene klippe/klistre- og copy/paste-generationen.

Udtrykket ’fanzine’ kom frem allerede i 1940erne og blev brugt til at beskrive fan-skabte magasiner, der udtrykte begejstring for en særlig kunstner eller kunstform. Magasinerne blev genoplivet på 1970’ernes punkscene, og det er disse publikationer, der har haft stor indflydelse på MØs kreative opvækst og punk baggrund. MØ har altid kommunikeret med sine fans ved hjælp af pen, papir, saks og lim. Fra hendes første DIY-videoer til hendes album-covers, som MØ har arbejdet med i tradition med disse zines, som hun skabte, da hun var barn. Projektet er en fortsættelse af sangerindens MØxSurface projekt, som hun påbegyndte i efteråret 2015, da MØ inviterede fans til at dele deres tegninger, historier, digte og billeder i en åben, online notesbog, OneNote. En lind strøm af bidrag har nu bragt MØ til at invitere til yderligere bidrag til zinet. Temaet for det første zine er ’Cut + Copy’. Som redaktør vil MØ vælge sine yndlingsbidrag fra den digitale notesbog, og hun vil interviewe personer, hun selv beundrer og er fan af. Udgivelsen vil finde sin form i samarbejde med fans og bringe zinet ind i den digitale tidsalder og samtidig blive udgivet som fysisk publikation i tråd med genrens rødder. Til sidst vil zinet blive distribueret fysisk til udvalgte MØ-koncerter i løbet af sommeren. Projektet er et eksperiment, der sigter efter at udforske nye måder at interagere kreativt gennem teknologi og kombinere digitale og fysiske måder at dele og kommunikere på tværs af tid og sted. ”Mine fans er fantastiske. De er kreative og talentfulde, og det de har delt i den digitale notesbog er så inspirerende! Da jeg var yngre nørdede jeg zine-kulturen i det miljø jeg hang ud i – jeg lavede endda nogle zines selv en gang i mellem. Det er så cool at kunne samarbejde med fans fra hele verden på det her projekt. Zinet mixer klippe/klistre-generationen og copy/paste generationen, og jeg er så spændt på at se, hvad vi kommer til at lave sammen!”, siger MØ om samarbejdet. https://youtu.be/HnP15rG-Olg?t=26 Projektet er en del af MØxSurface-projektet, der sker i samarbejde med Microsoft: ”MØ fandt på idéen om at lave et fanzine, og det var oplagt at Surface Pro 4 kunne bakke op om projektet. Takket være dens specielle pen bliver MØs distinkte og personlige form for kommunikation overført til et digitalt univers og bringer hende og hendes fans tættere sammen – uanset hvor MØ er i verden; hvad enten hun er på tourbussen, i lufthavnen eller backstage. Med Surface kan MØ kommunikere, som hun altid har gjort, i hånden, ikke bare med ord, men med tegninger, billeder og kollager”, siger Jonathan Hulse, Microsoft Head of Consumer Marketing Communications. Fanzinet er sat til at udkomme til udvalgte MØ-koncerter i sommeren 2016.

Facts:

MØxSurface er et samarbejde mellem MØ og Microsoft. Med det gratis online program, OneNote, and den nye Microsoft Surface Pro 4 og dens specielle pen, har MØ fundet det perfekte værktøj til at bringe sin distinkte og personlige kommunikation ind i et digitalt univers – da det vil stadig være hendes håndskrift, hendes tegninger og hendes unikke stil, direkte fra hendes hånd til hendes fans. MØ udgav sit debutalbum No Mythologies To Follow i 2014 og er stemmen og co-writer på det internationale storhit ’Lean On’ med Major Lazer, et af de største hits i de senere år og det mest streamede track nogensinde på Spotofy. Surface Pro 4 er Microsofts ultimative to-i-en, der er både en laptop og en tablet. Med Surface Pro 4 brugerne kan være så produktive som de vil, uanset hvor de befinder sig i verden.