REJSER

man, 18 apr 2016

Quasar kommer til Vejle på fredag den 22. april

Sangerinden Laura Lundfold med bandet Indian Cane stiller op til Jelling Musikfestivals musikkonkurrencen Quasar, i Bygningen i Vejle.

Hvem snupper den sidste finaleplads?

Jelling Musikfestivals musikkonkurrencen Quasar er kommet rigtigt godt fra start i denne jubilæumssæson og på fredag kommer Quasar til Bygningen i Vejle, hvor sæsonens tredje og sidste indledende runde skal afvikles.

Seks bands er blevet valgt ud af et ansøgerfelt på 54 regionale bands, som gerne vil tage imod tilbuddet om at træde op på de skrå brædder og vise, hvad der bliver arbejdet med i øvelokalet.

De seks bands er:

•Højt Plan -  kl. 19.30

•Rolled Up Sleeves -  kl. 20.00

•Menigmand -  kl. 20.30

•Andre Tonelege -  kl. 21.00

•Fransk Dolkeparti -  kl. 21.30

•Deltaburst -  kl.22.00

                                                                             

Der er fri entre til Quasar, og dørene åbnes kl 19. Afgørelsen forventes at blive annonceret omkring kl. 22.45, hvorefter de deltagende musikere inviteres til at deltage i en feedback runde med dommerpanelet.

Finalen i Quasar afvikles på Ny Scene under Jelling Musikfestival, torsdag den 26. maj, og der er plads til seks – eller syv – bands i finalen. Grunden til den mulige ekstra plads i finalen har baggrund i den helt fantastiske indledende runde i Det Bruunske Pakhus i Fredericia, hvor hele tre bands kvalificerede sig – takket være et unormalt højt niveau blandt de talentfulde deltagere.

 Sangerinden Laura Lundfold fra Tørring har sammen med sit band Indian Cane lagt beslag på en af finalepladserne i Quasar. På fredag skal det afgøres, hvem der løber med den sidste finaleplads i denne 10. udgave af Jelling Musikfestivals talentkonkurrence.