DET SKER

man, 20 jun 2016

Klumpen & Raske Penge

Klumpen & Raske Penge er klar til at give de danske spillesteder et nyt skud dancehall med knytnæverne oppe.

Det anmelderroste makkerpar Klumben & Raske Penge udvider deres sommerturne med en håndfuld efterårskoncerter. Efter halvandet års pause fra live optrædener, og i kølvandet på en tætpakket koncert i Den Grå Hal i maj, er de igen klar til at indtage sommerens festivaler og de danske landeveje til efteråret.

LÆS OGSÅ: "Interview med Klumben og Raske Penge" Siden 2014 har det prisbelønnede live-makkerpar holdt pause fra koncerterne, og kun spillet i udlandet. I maj vendte Klumben & Raske Penge så tilbage med én koncert i Den Grå Hal, der resulterede i billetskattejagt over hele København og lange køer foran spillestedet på Christiania. Med nyt materiale i begges bagage har Klumben & Raske Penge været i koncert-værkstedet med deres live-band 80'erne og bygget på et nyt live-show, der foruden på sommerens festivaler nu også kan opleves rundt omkring i Danmark til efteråret.

"Vi glæder os vildt meget til at komme tilbage på spillestederne og give den fuld gas. Det er meget anderledes end at spille festivaler, fordi du kan skabe dit eget univers på en anden måde og fordi du har mere tid til at finpudse. Vi har gjort det en del gange og synes altid at det er sjovt at gribe det kreativt an både i forhold til musikken og det visuelle publikum kommer ind og oplever."

- Klumben & Raske Penge. Publikum kan altså forvente sig et brandvarmt makkerpar, da de to rimsmede også har brugt pausen på at skrive og udgive nye sange. Raske Penge udgav i efteråret sit 24 numre lange anmelderroste album "Indtil Nu", der udover gamle kendinge også indeholder fem nye tracks. Klumben fulgte efter i maj måned med sin anden EP '2', der blev modtaget med henholdsvis 4 og 5 stjerner af Soundvenue og Gaffa. Desuden er de to herrer lige nu i studiet og arbejde på nye sange og et nyt fælles album. Akkompagneret af 80'erne er Klumben & Raske Penge således klar til igen at give de danske spillesteder et nyt skud dancehall med knytnæverne oppe.

Efterårstour:

21.10 Posten, Odense 22.10 Gimle, Roskilde (familiekoncert kl.17.00 og alm. koncert kl. 21.00) 28.10 Skråen, Aalborg 29.10 Voxhall, Århus 05.11 Store Vega, Kbh