MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 12 jul 2016

Istid - lav cremet is selv

Sommer er istid. Lav den selv.

Ismaskinen, der laver en cremet konsistens

Sommeren er over os, og det betyder en masse solskin, høj temperatur og en krop der skal køles ned. Eller det betyder egentlig, at vi ind imellem ser solen, og når det ikke regner så brokker vi os over, at det er for varmt. Ikke desto mindre betyder det, at is sæsonen er i gang. Det er nu, at vi med god samvittighed kan spise en masse is uden at tænke på, at det sætter sig på siderne. Vi har jo alle trænet op til strand sæsonen i vintermånederne.

 

Ismaskine Vanilje, Wilfa Vejl. Pris: 2499.-   Anmeldt af Amir Amirian Jeg har de sidste par uger leget med ismaskinen vanilje fra Wilfa med et resultat af utrolig lækker is. Denne maskine har indbygget kompressor, hvilket betyder, at man ikke behøver at have et fryseelement i ens fryser før man laver is. Sagt på en anden måde, så køler den direkte isen i maskinen. Det overraskede mig egentlig, hvor nemt det er at lave is med en maskine, der har en kompressor. Jeg har lavet flere typer forskellige is, herunder vanilje is, cookie dough is, is med rabarbersirup, jordbær yoghurt-is og citron sorbet. Det sværeste er at lave flødeis, da man skal have varmet den tyk uden at isen skiller. Det er dog forsat ganske enkelt at lave, og så længe man ikke bulderkoger sin is, så går det ganske nemt. Det nemmeste er uden tvivl sorbetis. Jeg kan anbefale opskrifterne på denne side: www.ismaskinen.dk. Ismaskinen er virkelig enkel og nem at bruge. Det er blot at hælde sin is-masse ned i metalskålen, og derefter tænde maskinen og trykke start. Herefter går den i gang med at køle massen ned imens den kører isen rundt. Den er programmeret til at køre 60 min, men ofte er din is færdig efter en 40 min., og herefter kan du bare trykke sluk på maskinen. Bemærk, at din masse ikke må være mere end 25 grader, når du går i gang med at køle den. Den skal derfor køle efter den har været på komfuret. Dog behøver dette ikke at ske i køleskabet, da massen forsat skal være over 5 grader. Resultatet er en virkelig cremet is. Jeg brugte æggehvider i min sorbet, og det betød at jeg fik en virkelig cremet sorbet, der var sprængfyldt med smag. Endvidere blev min forskellige flødeis også super lækre samt cremet. Det er skønt at kunne lave sin egen is, da de er mere velsmagende end dem man køber i butikkerne. Baggrunden for dette er, at man ikke behøver at spare på ens råvarer. Uden at lyde selvfed, så må jeg indrømme at min hjemmelavede vaniljeis og citronsorbet er det bedste is jeg har fået til dato. Når isen kommer ud af maskinen er den serveringsklar. Du kan derfor med god samvittighed servere den direkte fra maskinen til gæsterne, eller sætte dig på altanen med en god skål is. Jeg kan dog anbefale, at den efterfølgende kommer på frys en times tid, således at den bliver lidt hårdere. Dette er dog en smagssag. Bemærk her, at det ikke et problem at smide isen i fryseren iht. Krystallisering af is, da man allerede har kølet den ned under omrøring. Derfor kan man trygt smide den i fryseren, og af erfaring kan jeg sige, at ens is smager fantastisk ugen efter – her skal den dog stå ude en 15-25 min. inden den er serveringsklar. Maskinen har dog et ømt punkt. Dette er når man vil smide ”fyld” ned i sin is. Jeg har prøvet med hvidchokoladestykker, som jeg kom i min rabarber-is, da den var ved at blive fast, men hvor den stadig var for flydende til servering. Endvidere prøvede jeg det samme med cookie dough. Resultatet ved begge var, at maskinen stoppede og ikke ville køre rundt. Det er som om at motoren ikke kan håndtere tungere råvarer. Dette er dog ikke noget problem, da man altid kan røre dette ind i hånden. Det ville dog have været rarest, at man blot kunne smide alle ens ingredienser ned i maskinen. Jeg må sige, at jeg er virkelig tilfreds med denne maskine, og jeg kan bestemt anbefale den. Jeg har tidligere prøvet ismaskiner med et separat køleelement, som skulle i fryseren først. Ingen af disse maskiner har fungeret tilfredsstillende og resultatet har altid været en mislykket is. Denne ismaskine, som har kompresser kan ikke sammenlignes med de andre. Denne leverer et resultat til UG hver gang. Jeg er meget imponeret over dens evner og jeg glæder mig allerede til at eksperimentere med den næste is.   Husk at tjekke pricerunner for tilbud, da jeg allerede har set den på tilbud til 1599,95 kr.