STUDIELIV

lør, 03 sep 2016

Åh FUCK! Det gjorde jeg bare ikke…

Piiiiiinligt!

Hvis du lige er begyndt på en ungdomsuddannelse, er du måske bange for at gøre noget pinligt, så dine nye klassekammerater synes, du er dum eller kikset. Men bare rolig – der er masser af andre, som har været akavede før dig. Vi har spurgt læserne om deres pinligste gymnasiehistorier – og det er ikke småting!

Tekst:

Emilie Hendel Møller

Illustration:

Kirsten Gjerding

Festaben, der gik kold før tolv

»Jeg er lige begyndt i 1.g, og der er introdag på gymnasiet. Til festen om aftenen vil jeg gerne bevise overfor min klasse, at jeg er en champ ud i øldrikningens kunst. Derfor ryger der mange øl indenbords, og jeg stiller op i lidt for mange drukkonkurrencer, som jeg også vinder. Jeg er on fire! Jeg fortæller en pige, jeg lige har lært at kende, at hun er sød, og at jeg elsker hende. Jeg synger endda en serenade for hende foran hendes klassekammerater! Som om jeg ikke er fuld nok, drikker jeg af de Bacardi Breezers, som en af de andre klasser har vundet. Ikke populært. Jeg ender med at ringe til min mor, efter jeg har brækket mig på toilettet ved 23-tiden. Jeg falder i søvn på græsplænen foran gymnasiet, men vågner ved, at min mor ringer til mig. Vi kører cirka 300 meter, før jeg må åbne bildøren og brække mig foran min mor for første og eneste gang. I det mindste fandt mine nye venner ud af, at jeg kunne feste!«
  • Amir, 27 år

Smart-ass med ondt i røven

»Jeg er på første date med en virkelig lækker fyr, som oveni købet er elevrådsformand på handelsskolen. Vi er på vej ud at gå en tur, og jeg vil imponere ham ved at hoppe over et hegn. Jeg flyver over hegnet med benene først, men ak.. Jeg lander lige midt på røven – ikke lige en del af planen. Han hopper let og elegant over hegnet og kommer hen og spørger mig, om jeg er ok. Vi kommer aldrig ud at gå, fordi jeg har så ondt i røven, og de næste fire uger er min balle smukt udsmykket med et blåt mærke på størrelse med min hånd. Han syntes heldigvis, det var ret grineren, og vi havde noget kørende et stykke tid bagefter.«
  • Nikoline, 19 år

Akavet delescoring

»Jeg havde haft sex med en af fyrene fra min gymnasieklasse. De andre fra klassen drillede mig med det, så det var pinligt nok i sig selv, men… Da det er ved at være et års tid siden, hooker min veninde op med den samme fyr til en fest, hvor jeg har hende med. Det kører drengene fra klassen selvfølgelig på den næste uges tid. Ugen efter besøger min veninde mig. Jeg har ikke fået fri fra skole endnu, så jeg tager hende med til en matematiktime. Dårlig idé! Drengene kam slet ikke håndtere det. De flækker af grin og skriver om det inde på klassens Facebookside - superpinligt både for mig selv og fyren fra klassen. Det kom dog til at stå i min blå bog under ting, som de andre var glade for, jeg gjorde, og min veninde og fyren har været sammen flere gange siden.«
  • Nanna, 18 år

Eksotisk gæst til byfesten

»Der er fest i den by, hvor jeg går i gymnasiet. Alle mine venner er der, og alt er godt. Min veninde skal sove hjemme ved mig. Hun er efterhånden godt fuld, og pludselig kommer hun gående med den mexicanske udvekslingsstudent i hånden og beder om nøglen til vores hus. Jeg tænker, at det ikke er verdens bedste idé, men at det nok er bedre end, at de ender i en busk. Så jeg giver hende nøglen, selvom jeg ved, at de skal forbi min mor, som sidder i stuen, for at komme op på mit værelse. Jeg har selv en fyr med hjem den aften, som senere bliver min kæreste. Vi prøver at banke på døren til mit værelse, men der kommer intet svar. Ti minutter efter prøver vi igen. Stadig intet svar. Da jeg til sidst bare åbner døren, ligger de ovenpå hinanden og er stadig i gang. Jeg går ind for at hente min dyne, så min kommende kæreste og jeg kan sove på min lillebrors værelse. Problemet er bare, at de ligger så tæt på døren, at jeg ikke kan komme ud, og nu står jeg pludselig fanget på mit værelse bag to, der ligger og boller. Heldigvis hjælper min fyr mig ud, men jeg tror måske ikke lige, jeg låner min nøgle til den veninde igen!«
  • Rebecca, 19 år
 

Lidt for kysseglad 1.g’er

»Til første gymnasiefest efter tre uger i 1.g tager jeg en runde til alle fyre på gymnasiet, som jeg synes er pæne. Jeg fortæller dem, at de er dejlige og har kyssepotentiale. Nogle giver jeg også et tantekys. Dagen efter kan jeg intet huske, men op til et år efter mødte jeg stadig drenge, jeg havde "snakket" med til introfesten.«
  • Sofie, 27 år

Ufrivillig biltyv

»Da jeg går i 3.g, låner jeg en vens bil for at køre ned i byen efter pizza. Det viser sig, at der holder to næsten identiske biler ved siden af hinanden, men jeg ser kun den ene, som selvfølgelig ikke er låst. Jeg kører cirka 500 meter, før jeg opdager, at det er et forkert navn, der står på bilnøglen. Jeg går i panik! Jeg laver en u-vending og kører i fuld fart tilbage til det sted, hvor jeg fandt bilen. Jeg er meganervøs, så jeg bruger endda tid på at parkere bilen på samme måde, som jeg husker, den stod. Jeg fortalte det aldrig til nogen, men jeg følte mig meget kriminel resten af dagen.«
  • Kasper, 25 år

Kanonslag på afveje

»Jeg går i 3.g, og vi er på skiferie i Tjekkiet i en lillebitte bjerglandsby tæt på grænsen til Polen. Øl koster kun tre kroner for en liter, så vi bliver rigtig fulde. Nede byen ligger en mærkelig butik, hvor man blandt andet kan købe sprut, peberspray, strømpistoler og kanonslag. Nogle af de andre køber strømpistoler og peberspray, mens jeg køber nogle rigtig store kanonslag. Det er tidligt om morgenen, og vi kommer rigtig fulde hjem på hotellet efter nattens udskejelser. Vi bor på tredje sal på et gammelt hotel, hvor vinduerne på værelset ikke rigtig kan åbnes. Vi er opsatte på at affyre vores kanonslag, men vi gider ikke gå ned på gaden, så vi går ud på baseværelset for at kaste dem ud af vinduet. Der er ikke rigtig nogen, der tør, sååpn, for at komme op på mit værestoler og peberspray, mensde skal forbi min mor, som sidder i stuen, for at komme op på mit være jeg tager mod til mig, tænder kanonslaget og åbner vinduet for at kaste det ud. Men vinduet kan kun åbnes en ganske lille smule og ikke nok til, at kanonslaget kan komme ud. Jeg går i panik. Jeg åbner toiletbrættet og smider kanonslaget i kummen for at slukke det. Men kanonslaget er for stort til, at vandet dækker det. Jeg tænker ”fuck!”, smækker toiletbrættet i og løber ud af badeværelset. Der lyder et ordentligt brag bag ved mig, og da jeg åbner døren igen ligger toppen af cisternen på en fin lille bunke af porcelæn, mens der står en vandstråle ud af væggen. Vores lille eksperiment resulterede i en vandskade to etager ned, og det var ikke ret svært for hotellet at gætte, hvem der stod bag. Men heldigvis er alt billigt i Tjekkiet, så det kostede os kun 3.000 danske kroner.«
  • Jeppe, 23 år

Stine-bræk-Baileys

»Da jeg går i gymnasiet kan jeg ikke så godt lide øl og alkohol generelt, men jeg elsker Baileys, og derfor drikker jeg rigtig meget af det, når der er fest. Der sker dog altid det, når jeg drikker Baileys, at jeg bliver så fuld, at jeg brækker mig. Til sidst bliver det så slemt, at jeg går under navnet Stine-bræk-Bailyes, og mine venner forbyder mig at drikke det, fordi de ikke kan overskue, at jeg altid skal kaste op. Nu her ti år efter er jeg blevet mærket for livet, og jeg har ikke rørt Baileys siden gymnasiet.«
  • Stine, 27 år