SPORT

tor, 17 nov 2016

Vi låller med, når LÅ-LÅ-LÅGSUS erobrer sendefladen

Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen leverer soundtracket til vores hverdage, når de sender deres program LÅGSUS (med åg, ja) på P3 alle hverdage fra 12 til 14

Tekst:

Anne Kildegaard Hansen

Foto:

Claus Peuckert

Vi sidder i de gode, store lænestole, der står på Indre Gade i DR Byen på Ama’r, som nogle fra brokvarteret ynder at sige. Vi har fået lov til at komme med i det helt særlige LÅGSUS-studie, som ikke er helt magen til nogle af de andre radiostudier, der er i DR Byen. Vi skal med Pelle og Nicholas tilbage til de sidste teenageår, hvor musikken for alvor sneg sig ind i de to unge mænds liv. Pelle er opvokset på Bornholm, hvor han arrangerede fester og koncerter i gymnasietiden, og han anmeldte også koncerter i Bornholms Tidende. Der var ikke så meget andet at rive i, bogstaveligt talt. »Jeg begyndte så småt at dj’e og havde købt mit eget dj-udstyr. På Bornholm kan du ikke lige gå til et dj-kursus, så jeg måtte lære det hele selv,« fortæller han. »Men det var jeg heldigvis temmelig frisk på, og jeg prøvede bare at få så meget musik ind i mit liv som overhovedet muligt. Både fordi det var sjovt, men også fordi jeg vidste, at jeg var nødt til at dygtiggøre mig, hvis jeg skulle have en karriere med musik.« Det har han i dag, og hans makker gennem mange år – både på DR’s radiokanal P3 og på diverse scener og festivaler landet over – hedder Nicholas Kawamura.

Meet mister Kawamura

Da Nicholas var omkring 18 år, brugte han det meste af sin fritid på at spille håndbold i Amager SK, og han var også med i en slags udviklingstrup til ynglingelandsholdet, fortæller han. »Der var tit kamp om søndagen, så jeg gik ikke lige så meget i byen som mange af mine jævnaldrende. Jeg kunne sagtens tage med til en fest om fredagen og få en øl, men jeg var meget dydig. Det var ikke sådan, at jeg havde en drøm om at blive professionel håndboldspiller. Lige dér var det bare det, jeg var god til og det, jeg brændte for,« siger Nicholas. »Da jeg var omkring 19, trappede jeg ned på det og begyndte at dj’e til fester.« Og så tog det ene det andet, og når man netværker, møder man jo andre med samme interesser. Fx deler Nicholas og Pelle en ret heftig passion for hiphop – eller hæææphop, som man jo kan sige, når man sender radio og faktisk kan tillade sig en del. På P3 er der et stort frirum, hvor både værterne, redaktionsmedlemmerne og cheferne inden for visse rammer kan eksperimentere og dermed blive bedre og klogere på det, de selv og resten af Danmark brænder for. Som lytter kan du altid ringe ind og sige din mening!

Spring ud i det

»Man kan vel sige at fælles for os – uanset om det var håndbold eller musik – så var vi begge to ret proaktive i forhold til at tage kontakt til nogle og få skabt noget., da vi var unge,« siger Pelle, da vi teamer up i en times tid i DR Byen i København. »Det, synes jeg, er kendetegnende for mange af dem, der har opnået en eller anden form for karriere. Det handler om at turde springe ud i det og ikke vente på, at nogen hiver fat i dig,« følger han op. »Alle har jo drømme, og de der drømme kan sagtens blive til noget. Men det kræver altså, at man selv gør noget for at få det til at ske,« siger Pelle.

Bornholmerne spillede noget bras

Pelle fortæller, at hans dj-karriere også er en modreaktion på, at hver gang han tog i byen som ung, så syntes han, at det var lortemusik, der blev spillet. De bornholmske festaber spillede kun Top 10-hits. Tidens toner var ikke så spændende, og musikkulturen på Bornholm var ikke så sund, som den kunne være ifølge den unge mand. Pelle blev inspireret af blandt andet Tue Track fra Malk de Koijn, som han syntes, var ret spændende, fordi han forener forskellige genrer – både elektronisk musik og hiphop. »Jeg gør stadigvæk en dyd ud af ikke på forhånd at afskrive noget,« siger Pelle og tilføjer, at det ikke kun gælder i forhold til musik, men også mad og sport eksempelvis.

En hobby med et job i

I Tårnby drømte Nicholas om at lave radio, allerede da han var 16 år og hørte Funkshowet på P3 med Henrik Milling. »Jeg syntes, det var så fedt, og jeg blev misundelig over, at de måtte det og kunne leve af det. Et par år senere begyndte jeg at lave universitetsradio, og der tænkte jeg ikke, at det var noget, jeg kunne leve af,« siger han. Både Pelle og Nicholas understreger, at det er meget voksent overhovedet at tænke over, om det, man laver, nu også giver smør på brødet. Det vigtigste for dem har været glæden ved at spille musik og tale ud i æteren, og i dag er de så heldige, at det også er det, der betaler regningerne. På Bornholm var det kærligheden til musikken, der var Pelles drivkraft, og da han flyttede til København spillede han mange jobs gratis, fordi han bare gerne ville spille og syntes, det var vildt sjovt.

Den Hvide Pony

»Jeg kom med i noget, der hed White Pony, som nogle måske kender eller har hørt om. Vi kom med på en kæmpe turné med Nephew i 2009. Og der gik det op for mig, at man faktisk kunne få penge for at dj’e – endda for tusind mennesker hver aften,« fortæller Pelle. Det kan hurtigt tage fart – især når man er glad for at sprede glæde og dele eller diskutere sin musiksmag med andre. Da programmet LÅGSUS i år 2012 blev en del af P3’s sendeflade, skålede og lållede Pelle og Nicholas sammen med lytterne hver lørdag fra klokken 20 til 24. Dengang var målgruppen unge, som var i gang med forfesten inden weekendens bytur. I dag kører programmet alle hverdage fra klokken 12 til 14, og nu er lytterne alt fra pensionister til 10-årige piger og drenge. »Vi er blevet et mere mainstream program, hvor vores målgruppe før var markant smallere. Vi har forsøgt at tage den energi med, vi havde i weekenden, men nu er fokus på at lave underholdende radio, hvor det andet var god stemning,« siger Nicholas. »Vi lavede ikke så meget andet end at spille musik og sige skål. I dag interagerer vi meget mere med lytterne, og de er en stor del af vores program,« siger Pelle. »Det, der hele tiden har været drivkraften, er, at Nicholas og jeg har det sjovt sammen. Musikken er da meget fed, men jeg tror, det havde været temmeligt kedeligt, hvis vi ikke var der til at elske den helt vildt ud gennem højtalerne,« siger Pelle. »Jeg tror, det er der, folk synes, vi er bedst: når de kan høre, at vi virkelig har det fedt over et nummer, vi spiller,« siger Pelle.

Det er vigtigt at finde balancen

Det skinner ud af makkerparret, at de er glade for deres job, men ifølge Pelle er det en udfordring at finde balancen mellem at være den cool og toneangivende musiktype og så samtidig det gode og hyggelige selskab i radioen. »En anden udfordring er at lave noget, som bider sig fast, og som folk er nødt til at høre færdigt, før de slukker for radioen. Det er en udfordring hver dag,« siger Nicholas. De to dj’s sidder ikke stille i fritiden, og de var blandt andet med på årets Grøn Koncert, hvor de havde inviteret Emil Stabil, Gilli og Citybois med på scenen. »Det gør vi ikke for at please nogen, men fordi vi reelt kan se et kæmpe potentiale i dem,« siger Nicholas. »Vi synes, Citybois er så fucking fede,« siger Pelle, der mener, at drengene laver noget af det bedste pop i Danmark lige nu. Og det kan man jo så eventuelt diskutere over en lållesang eller en kold øl. Her på redaktionen er meningerne heldigvis lige så delte, som de er mellem lytterne og værterne på P3 (og P1, 4 og 6).

What the future might bring

Hvad fremtiden bringer, ved makkerparret ikke. Den succes, de har oplevet sammen, har ikke været planlagt. »Da vi startede med at lave LÅGSUS, var der ingen af os, der havde regnet med, at vi skulle eksistere i så mange år, og at vi skulle på deciderede turnéer og spille foran 40.000 mennesker på Grøn Koncert. Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til vores fremtid, men jeg kan ikke sige, hvad der sker. Vi gør jo bare det, vi altid har gjort, og det er at have det sjovt med noget musik både i radioen og udenfor,« siger Pelle.

Pelle om Nicholas:

»Nicholas er et meget ordenligt menneske. Han har nogle gode grundværdier og har haft en sund opvækst, kan man mærke. Ting skal være ordentlige – ikke på den der pernitne måde. Men vi skal være ordentlige overfor andre mennesker, overfor hinanden og overfor det, vi laver. Det handler om at være venlig, imødekommende og sørge for, at det, vi laver, er godt.«

»Nicholas er også et meget socialt begavet menneske, et sødt menneske og et åbent menneske, og det prøver jeg selv at efterstræbe. Han har en kæmpe passion for det, han laver, og det skinner igennem i alt, han gør.«

Nicholas om Pelle:

»Jeg beundrer Pelle for hans drive og mangel på frygt, når det kommer til at gøre ting. Pelle har den der ”Nu sker det”-knap, som han kan tænde for, som er ret svedig. Man kan sammenligne det lidt med, når man skal lave gruppearbejde i skolen, og så er jeg 100% sikker på, at det ikke er slackeren, jeg har fået på mit hold. Jeg har i stedet fået ham, der nok skal sørge for, at vi får lavet det her sammen.«

»På et mere menneskeligt plan beundrer jeg Pelle for, at han altid er i stand til at glæde sig på andres vegne. Det er meget vigtigt for Pelle, at folk omkring ham har det godt, og det er han simpelthen så god til at sørge for, at de har.«

Nicholas’ og Pelles anbefalinger til dig

… der har svært ved at stå op om morgenen: Carmen Twillie - Circle Of Life … der lige er blevet droppet: Specktors - Fuck Mig … der står for opvarmningen inden en håndboldkamp: Kandis - Zumba … der lige har åbnet den første øl på en lørdag: 2Unlimited - Ready For This … der har brug for en chill pill: Karl William - Alt Er Fint … der gerne vil imponere en sød fyr eller dame: Laban - Hvor Skal Vi Sove I Nat