Arcade Fire
10. august 2018
Haven Festival, Refshaleøen
Arcade Fire var det oplagte, men også det perfekte valg til at gæste årets Haven Festival. Det canadiske musikkollektiv repræsenterer nemlig musiksmagen for den gængse Haven deltager, der i hovedparten består af Vesterbro og Nørrebro hipsteren. Typen der betragter sig selv som finkulturel i denne tid med popmusik, der mætter ens musikalske mave på samme vis som en McDonald’s burger.
Sidste år var gæstede Arcade Fire Roskilde Festival med deres seneste album Everything Now, og I år fik vi en ekstra omgang af samme tourné. Win Butler kommenterede også herpå, ”vi startede albummet her i Danmark, og nu afslutter vi albummet her, og næste gang vi kommer så har flere af jer fået børn”. Jeg ved ikke om dette var en bemærkning om, at vi skal vente lang tid på det næste album, personligt håber jeg ikke dette.
Kollektivet gik på til tonerne af Stevie Wonders Pasttime Paradise, hvorefter de gik over i deres største hit fra den seneste plade, Everything Now. Aftenen bestod af en god blanding af sange fra deres forskellige plader, herunder We Used to Wait, Neighborhood #2 og #3, Reflektor og Sprawls II. Koncerten bestod dog primært af numre fra deres seneste 3 albums, hvor vi derimod måtte undvære numre fra Neon Bible, som for mange fans er et af deres bedste albums. Personligt synes jeg dette var en skam.
Det er dog en fornøjelse at se når musiker nyder at være på scenen, og det kunne man mærke med Arcade Fire. Modsat deres koncert sidste år på Roskilde Festivalen synes jeg bandet havde en større glæde under koncerten og de var meget mere nærværende. Det var tydeligt, at de var i deres højeste gear igennem hele koncerten, og det var intet mindre end fantastisk., da deres energi smittede af på publikum. Særligt synes jeg Régine Chassagne er en fornøjelse at se. Hun er typen man elsker og hader på samme tid, da hendes talent er enestående. Hun spiller på samtlige instrumenter og synger formidabelt - what's not to like.
Arcade Fire fik virkelig samlet publikum under første dagen på årets Haven. Igennem hele dagen var jeg overrasket over, hvor få mennesker der var. Under de fleste koncerter undrede man sig over, hvor folk blev af, og i forhold til sidste år, hvor der næsten var for mange mennesker, så kunne man under de fleste koncerter vade direkte op foran scenen. Under Arcade Fire føltes Haven dog for første gang i år som en festival.
None
