KROP & SIND

tor, 12 jun 2014

5 fantastiske solserier

None

None

Det er endelig blevet solcreme-tid! Om du vil det eller ej, så kan du ikke leve uden en solcreme, når solen står højest på himlen. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt mellem de mange slags og derfor har vi håndplukket 5 gode solserier, som skåner din hud og som frier dig for den fedtede fornemmelse.

 

Guinots solserie – til dig, der gerne vil være ekstra brun

None

None

  Guinot solserien er en lækker serie uden parabener. Solserien beskytter huden mod solskade via et patenteret complex, som er tilsat DNA-molekyler. Solserien er beskyttet med både UVA og UVB-stråling. Udover dette lindrer og fugter cremen huden, så den føles velplejet og silkeblød. Og så dufter den dejligt af vanilje. I samme serie finder du også en farvet solcreme, som sørger for en jævn fordeling af melaninproduktion i huden således at pigmentpletter undgås. Derudover fremmer den hudens solbrune farve, samtidigt med at den beskytter huden under solbadning. Solserien findes med SPF 15, 20, 30 og 50+. Solserien kan købes hos Beauty Akademiet  

Biotherm solserie – til dig, som elsker luksus

 
None

None

  Solcreme serien Créme Solarie fra Biotherm er inspireret af Brasilien, hvor vejret betyder fugt, varme og sol. Solserien har en absorberende og let konsistens og efterlader huden skinnende efter påføring uden at fedte. Den er let at bruge og så dufter den tilmed himmelsk. Solserien tilbyder solcreme til krop og ansigt med den forskel at ansigtscremen har anti-age effekt. Solserien findes med SPF 15, 30 og 50. Solserien kan købes hos Magasin  

Matas solserie – til dig med den sarte hud

None

None

Matas egen solserie er en mild serie, som både fås med og uden parfume. Serien tilbyder solpleje til krop og ansigt fra SPF 6 og op til 50. Heri er der tilsat E-vitamin og fugtgivende hyaluronsyre. Solcremen findes også som spray, hvilket gør den handy i strandtasken – så undgår du, at der kommer sand i tasken. Elsker du at bade? Så kan du med fordel købe børnesolcreme, da de er langt mere vandfaste. Samtidigt er børnesolcremen mildere mod huden, fordi der er færre tilsætningsstoffer.

Solserien kan købes hos Matas

 

P20 Riemann solserie – til dig, som kun ønsker påsmøring 1 gang om dagen

 
None

None

Mens mange produkter kun beskytter huden mod solens stråler i få timer, beholder Riemann, med en enkelt påsmøring om morgenen, sin virkning hele dagen - også selvom du bader. Den holder faktisk samme beskyttelse efter hele 80 minutter i vand. Produktet er baseret på nogle få ingredienser og indeholder hverken parfume eller konserveringsmiddel, hvorved risikoen for allergi mindskes. Lotionen indeholder både UVA- og UVB-beskyttelse, og den fås i SPF 10, 20 og 50.

Solserien kan købes hos Matas

 

Derma solserie – uden skadelig kemi

   
None

None

  Derma solserien består af et bredt udvalg af certificerede solprodukter, som dækker hele familiens behov for solbeskyttelse. Fælles for serien er, at de alle er meget vandfaste, beskyttet med UVA- og UVB-stråling samt uden parfume, parabener og farvestoffer. Cremen er i øvrigt svanemærket og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Solserien fås i SPF 10 og 15 og som solspray i SPF 10 og 20.

Solserien kan købes hos Derma

  Der er sikkert mange flere gode bud på en god solserie. Men husk altid at den gode solcreme.. -        Har SPF 15 eller mere -        Er beskyttet med både UVA- og UVB-stråling -        Er vandfast -        Er absorberende og ikke fedtende