MODE & STIL

man, 09 jun 2014

9 af verdens farligste lande at rejse i

Hvis du er en globetrotter på standby, der sluger hvert ord i Lonely Planet som var det 1. Mosebog, så få pakket rygsækken og rejs jorden rundt! Der er vanvittigt mange destinationer udover Danzig, Djibouti og Disneyland, som er en oplevelse værd. Dog er der også enkelte, som du skal passe på med at rejse i, og her får du et overblik over de ni af de ti farligste lande i verden i 2014. På tiendepladsen er der en lang række af kandidater som eksempelvis Mexico, Yemen, Sudan, Niger og Nigeria, hvor Udenrigsministeriet nok også vil anbefale dig at passe på dig selv  

  Tekst: Sune Kåre Sørensen Foto:  Colourbox 1. Syrien Der er borgerkrig i Syrien. Det er en krigszone, og folk flygter fra landet i hobetal. Oprørshæren vil af med Præsident Bashar al Assad, som angiveligt ikke er bange for at bruge kemiske våben mod sine landsmænd, og i følge FN har over 100.000 mistet livet under krigen. Medmindre du vil af sted som nødhjælpsarbejder, så rejs til et andet land, der begynder med S. 2. Somalia Selvom Jolly Roger ikke vejer fra masten på store kanonspækkede skonnerter, så er der masser af pirateri i Somalia. Inde i landet er der også kaos. Der har været krig i omkring 40 år, og siden 90erne har landet været uden regering. Overalt i Somalia kæmper klanledere, islamister, jihadister og krigsherrer en blodig magtkamp, og bombesprængninger, miner og mord er en del af hverdagen. Derudover bliver der kidnappet en del vesterlændinge som eksempelvis  de danske sømænd Søren og Eddy. 3. Afghanistan Det er ikke helt sikkert at cruize rundt i Afghanistan. Heller ikke i et pansret køretøj. Der ligger en del bomber i vejsiderne, og måske møder du en Taliban-kriger med en kalashnikov. Al-Queda og Taliban er stadigvæk i konflikt med dele af civilbefolkningen, landets hær og de allierede styrker. Kidnapninger og selvmordsbomber er også en del af dagligdagen, så man kan være uheldig med at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 4. Honduras 7,172 mennesker bliver myrdet om året. Det svarer til 86 ud af hver 100.000 indbyggere, og det er verdensrekord.  I Honduras begås der gennemsnitligt 20 mord om dagen, og hvis Danmark havde samme hitrate, ville der ske mellem 4300-4730 drab hvert år. Risikoen for at blive myrdet i Honduras er faktisk 80 gange større end i Vesteuropa. Landet er også hærget af bande- og narkokriminalitet, fordi en stor portion af kokainsmuglingen fra Mexico og Sydamerika lige skal en tur til Honduras, inden det skal videre til USA. 5. Irak Mesopotamien var civilisationens vugge, og engang var Bagdad lærdommens tempel. I dag er Irak et af de farligste lande i verden. Siden George Bush beordrede bomberne smidt over landet, og Saddam Hussein blev hængt, har krigen raset. Der er stadigvæk masser af oprørsgrupper, terrorister, og selvmordsbombere der gør livet surt for NATO-styrkerne og befolkningen, hvor af en del stadigvæk flygter ud af landet. 6. Venezuela I 2013 blev der begået mere end 24.000 mord i Venezuela. Det er livsfarligt at stoppe for rødt lys i de store byer, og for turister er det livsfarligt bare at bevæge sig ud af hotellet. Våben er let tilgængelige og kriminaliteten er høj. Narkoen flyder, og arbejdsløsheden er enorm. Politiet er ikke tilstede, og der sker mange kidnapninger af turister lige uden for lufthavnene. De politiske fløje kæmper også internt, og Venezuela har været i opløsning siden Hugo Chavez’ død i 2013. 7. Columbia I Columbia løber FARC rundt med macheter og maskingeværer i junglen. Det er en revolutionær guerilla gruppe med ca. 35.000 medlemmer, og ifølge USA, også en narkorelateret terrororganisation. De får dog kamp til stregen af befrielseshæren ELN og M-19, som også er paramilitære guerillabevægelser. Medellín Kartellet sørger også for en konstant krig om coke, staten kæmper på alle fronter, og Columbia er et af de lande, hvor der bliver kidnappet allerflest turister hvert år. 8. Nord Korea Basketball legenden Shaquille O’Neal har lige været på besøg hos sin homie, den lille tykke diktator Kim Jong-Un, og det er faktisk muligt at rejse til Nord Korea. For alle andre er det dog mere risikobetonet, og i 2008 blev en turist skudt ned af en gruppe soldater, fordi han havde stillet et systemkritisk spørgsmål til en guide. Befolkningen lever med undertrykkelse, hungersnød, indoktrinering, frygten for at ryge i arbejdslejr eller blive dømt til døden. I november 2013 blev 80 mennesker sågar henrettet for at have set ulovlige tv-serier. 9. Brasilien Landet er smukt, kvinderne er sexede og fodbolden er guddommelig. Jeg nåede bare ikke at være i Rio de Janeiro i mere end 30 timer, før jeg blev rullet med en pistol ved højlys dag på Copacabana. Der er lovløse tilstande i favelaerne. Nådesløse narkokarteller bekriger hinanden og staten. Bandekriminalitet, kidnapninger og røverier er hverdagskost i Brasilien, hvor der i 2013 blev registreret 40.974 mord. Hvis du har set Tropa de Elite eller City of God, så har du en idé om forholdene i sambalandet.