MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 08 maj 2015

Akan er EU´s hovedpine

Drømmen om at blive professionel fodboldspiller førte Akan via en agent fra Ghana til Tyskland. I dag er opholdstilladelsen for længst udløbet, men Akan er ikke rejst tilbage. Han vil ikke hjem til Afrika, før han har fået succes

Tekst: Tinus Elsig

Det var ikke en del af planen, at 21-årige Akan skulle arbejde sort som opvasker på en latinamerikansk restaurant til 6 euro i timen, da han for to år siden blev udpeget som et stort fodboldtalent i Ghana. Men er der noget de seneste 2 år har lært ham, så er det, at det er langt sværere at slå til i Europa som ung afrikaner uden pas og papirer, end hvad rygterne siger hjemme i Ghana. Her er Europa nemlig forjættet land. Mulighedernes verdensdel, hvor man kan undgå at soppe rundt i mælk og honning, hvis man kommer over grænsen.

I jagten på et bedre liv

»Prøv at kigge dig omkring,« siger Akan, da vi mødes på Landungsbrücken midt i industrihavneområdet i Hamborg. »Halvdelen af alle de sorte mennesker, du kan se her, de har ikke opholdstilladelse. De er illegale indvandrere ligesom mig.« De er alle sammen kommet til Europa, forklarer Akan, for at prøve lykken. Måske har de ligesom ham selv haft en drøm om at blive professionelle fodboldspillere, måske ikke. Men fælles for dem er, at de er papirløse og næsten rettighedsløse uden udsigt til at blive en del af det samfund. de er forsvundet ind i. » I Ghana, ja, i hele Afrika, har folk en forestilling om Europa som et reservat. hvor alle har det godt og nemt, og hvis man bare kan komme over grænsen, så er man reddet. Men sådan er det ikke,«siger Akan. Det er ikke nemt for Akan at få tingene til at hænge sammen. Pengene er knappe og det selvom han mange gange arbejder 6 dage om ugen. I øvrigt i et køkken, hvor det kun er køkkenchefen, der må være i Europa. »Alle de andre, algiere, egyptere og ecuadorianere, har heller ikke noget pas,« siger Akan. Han slår en latter op. »Men vi er her altså alligevel, og selvom vi ikke officielt set må være her, så er der ikke noget sted vi hellere ville være. Jeg mener, prøv at se alle de faciliteter, der findes her. Teknologi og infrastruktur. Det er noget, der kun findes her, og det er jeg ekstremt vild med at være en del af,« siger han, og fortæller at han vil foretrække at bo og arbejde sort i Europa end at have et ’rigtigt’ job i Ghana. »Arbejdsvilkårene i Ghana er dårlige. Hvis du vil tjene penge, så skal du slide dig selv op i årevis for til sidst at kunne få en ordentlig løn. Sådan er det ikke her. Her er der ordentlige forhold.«   LÆS OGSÅ: Nyt EU tema fra TJECK

Et problem for EU 2020

Akans historie er ikke unik. Fortællingen om illegal indvandring til Europa er blevet et mareridt for middelhavslandene og særligt Italien, der er hårdt ramt af den ulovlige trafik og som har bedt EU-medlemslandene om hjælp til at dele den voldsomme udfordring, det er at udrede, identificere og håndtere op mod 100.000 illegale indvandrere, der til eksempel kom til Italien i løbet af de første 6 måneder i 2014. Også i forhold til EU’s 2020 plan om social integration er den stigende ulovlige masseindvandring et problem, for man kæmper allerede med at håndtere et folkeslag som romaerne, der primært lever på Balkan og i Østeuropa, og som er kerneeksemplet på et folk, der står udenfor det velintegrerede Europa, som man forsøger at skabe frem mod 2020. Akan er en del af den gruppe, der gerne vil, men ikke må integreres. Finder politiet ham, bliver han med stor sandsynlighed sendt tilbage til Ghana. Og der er ganske få ting, der kan gøre ham til ’lovlig borger’ i Europa: »Enten skal jeg gifte mig med en europæisk pige, og så er det formentligt ikke engang nok. Det bedste ville være at få et barn med en europæer,« siger han. Kun på den måde kan han gøre sig berettiget til at blive ’socialt integreret’ i Europa – få et registreret job, betale skat og i det hele taget leve i solsiden af det samfund han vil og er kommet til at holde af.

Klarer selv brækket ben

Og det har store konsekvenser at være socialt disintegreret, som Akan er det. Han kan ikke som alle andre gå til lægen, når han bliver syg. Han har ikke sundhedsforsikring, der gør at han kan lade sig indlægge, hvis han skulle brække benet eller tabe en af gryderne i køkkenet, hvor han arbejder, ned over foden. Sker det, må han være kreativ, og kende en, der kender en i undergrundsmiljøet, der har forstand på den slags. Hvis ikke må han klare det selv. Det tager Akan ikke særligt tungt: »Jeg kan godt klare mig selv, og jeg er ikke sådan en, der brækker armene. Faktisk kan mine arme og ben ikke brække,« siger han og fortsætter: »Ja, du griner, men det er rigtigt nok. Jeg er beskyttet af Gud. Han hjælper mig med at klare mig, så det ikke sker. Jeg er stærk.«

Livet er fifty-fifty

Det er to år siden Akan har set sin familie. De er i Ghana, hvor hans fem søskende også bor. Akan er den mellemste, og ham de regner med i øjeblikket. »Jeg vil gerne se dem snart igen. Jeg savner dem, men jeg er ikke færdig med at give Europa en chance. Og jeg skal nok få succes. Det er jeg fuldstændigt sikker på. På den ene eller anden måde. Min familie regner også med mig. Vi snakker tit sammen, og jeg fortæller dem at det går skidt, men at jeg knokler for, at det skal gå bedre,« siger han og fortæller at drømmen er at kunne forsørge sine forældre og søskende. Måske endda også en del af lokalsamfundet. »Jeg kender mennesker her i Hamborg, der har været her i 20 og 30 år, og som stadigvæk ikke har fået succes. Som stadigvæk vasker op eller laver lagerarbejde. Det er ekstremt motiverende for mig,« siger han. Akan ser det nemlig som en chance for at kunne gøre det bedre. »Livet er fifty-fifty. Nogen får succes og andre gør ikke, men jeg ved bare, at jeg nok skal få min chance en dag.« Navnet Akan er opdigtet. Men redaktionen kender Akans rigtige identitet.

FAKTA

Ifølge Amnesty International har flere end 23.000 mennesker mistet livet siden 2000 i forsøget på at emigrere illegalt til Europa. Antallet af illegale indvandrere, der rejser til Europa er stigende. Alene i Italien i det første halvår af 2014 krydsede mere end 100.000 udokumenterede indvandrere Middelhavet for at slå sig ned på europæisk grund. Social ulighed i Europa •24 procent af EU-landenes samlede befolkning (over 120 millioner mennesker) lever i dag i eller på grænsen til fattigdom og social eksklusion fra samfundet. •Næsten 9 procent har ikke råd til materielle goder som telefon, vaskemaskine, bil eller penge til varme- og el-regning. •10 procent af europæerne lever i husstande, hvor ingen af familiemedlemmerne har et job (kilde: ec.europa.eu) TJECK Magazine sætter fokus på EU’s plan for, hvordan Europa skal se ud i år 2020. I dette nummer ser vi på social integration – om ikke at blive tabt bag en vogn, økonomisk, socialt og juridisk. Og så har vi mødt en, der vil gøre næsten alt for at tage del i det europæiske fællesskab, men som ikke kan. Fordi han ikke må.
None

None

  EU-tema produceret med støtte fra Europanævnet