SEXBREVKASSE

lør, 20 sep 2014

Alersgrænse for prævention

Pige/Kvinde på 17 år fra Vejle 

Hvor gammel skal man være for at få en p-ring eller p-stav. Eller i det hele taget prævention? Jeg vil rigtig gerne begynde på det. Der er ikke nogen aldersgrænse for, hvornår man må få vejledning og udleveret recept på prævention fra sin egen læge. Og da du er over 15 år behøver dine forældre ikke engang at give lov, selvom det er en god idé at have dem med inde over valget. Da p-staven kræver en lille "operation" (den bliver lagt ind under huden med en nål) skal en af dine forældre eller en værge give lov. Både p-ring og p-stav er præventionsformer der skal hjælpe til ikke at blive gravid, men de beskytter ikke mod sexsygdomme. Du kan læse meget mere om de forskellige præventionsformer på Sexlinien.dk eller Præventionsguide.dk. Vi vil anbefale at du får en tid hos din egen læge (der står på dit gule sygesikringskort), og tager en snak med ham/hende om, hvad der vil være den rigtige præventionsform for dig. Som nævnt kan det være en fordel at have en forælder eller lignende med til samtalen, så man kan få hjælp til at træffe valget eller huske på de informationer, lægen giver om præventionen. Indtil du begynder på en anden slags prævention, kan du bruge kondom. De har den fordel, at de beskytter godt både mod uønsket graviditet og sexsygdomme, og så er der stort set ikke bivirkninger ved at bruge kondom. Find flere artikler om sex på tjeck.dk TJECK PÅ SEX ER PRODUCERET I SAMARBEJDE MED SEXLINIEN/SEX & SAMFUND.