SAMFUND

tir, 17 feb 2015

Anden bog i Maze Runner - trilogien er udkommet

"Infernoet" som bog og film.

Der er ingen regler. Red dig selv eller dø. Er du Science Fiction-fan? Så skal du nok blive fanget af "The Maze Runner", der giver Thomas sit livs største udfordring. "The Maze Runner - Labyrinten" handler om 16-årige Thomas, der vågner op i midten af en labyrint uden nogen anelse om hvordan han er havnet der. Hans hukommelse er fuldstændigt slettet, og nu skal han finde vej ud. Dette er første bog i serien skrevet af James Dashner og filmatiseret med stor succes. Hvad skal der til for at finde ud af labyrinten? Hvem er venner og hvem er fjender? Følg Thomas' rejse. "Maze Runner - Infernoet" (2015) er andet bind i James Dashners sindsoprivende og hjernevridende fortælling med Thomas i hovedrollen. Historien fortsætter i "Maze Runner - Infernoet" med, at Thomas og de andre bliver sat ind i en sovesal efter at være flygtet fra labyrinten. De tror helt inde i deres hjerter, at de er sikre, men det viser sig hurtigt, at der ikke er noget, der er sikkert. Da Teresa som den eneste i gruppen forsvinder, er det ikke til at vide sig sikker. Hvor er Teresa og er hun en del af gruppen eller en del af de andre? Det første bind er filmatiseret og kunne ses i biograferne i efteråret 2014. Andet bind "Infernoet" blev udgivet som bog den 6. februar og kan ses i biograferne september 2015.