I 23 år har den danske komiker Anders Matthesen haft et navn på den danske comedy-scene. Lige nu er han aktuel med sit syvende onemanshow ”Shhh”, og stjernerne vælter ind fra anmelderne. TJECK Magazine mødte ham til en snak om hans egen udvikling som komiker, hans kærlighed til musik og vejen til succes.
Tekst:Cassandra Hemmingsen
Du er kåret som årets komiker til Zulu Comedy Galla to gange. Ligger det et pres på dig om at hive samme titel hjem igen? Altså nu er det jo ikke fordi, at jeg tænker, at nu har jeg fået den titel, og så er jeg Danmarks bedste, og så skal den titel forsvares. Men man kan sige, at i og med der kommer flere og flere mennesker til mine shows, så bliver presset lidt større. Og hvis folk har været glade i lang tid og skrevet nogle pæne ting i aviserne, så er det klart, at det kan virke som om, der er mere på spil.Hvordan er der ”mere på spil”?
Jamen det er jo både på godt og ondt. Og det er også det, der gør, at jeg tænker, jeg er nødt til at oppe mig. Jeg kan ikke lave noget, der er under min egen stadard. Jeg er jo oppe mod mig selv hver gang, og jeg hader, hvis folk siger ”Det var meget godt, men det var ikke så godt som det sidste”. Så jeg prøver virkelig at losse røv på mig selv hver eneste gang.
Foto: Claus Peuckert
Hvordan vil du sige, din egen comedy-stil har udviklet sig gennem de sidste 23 år?
Før i tiden havde jeg meget travlt med at lave om på ting, og mine shows var ofte præget af vrede og indignation mod ting, jeg synes var voldsomt irriterende og bare helt forkert i verden. Jeg er ikke længere så styret af vrede og harme, og jeg har lettere ved at se det sjove i ting – også ting, der går mig imod.Hvad har det gjort ved din comedy?
Jeg har nemmere ved at grine ad mig selv og udstille mig på en måde, der gør, at folk kan spejle sig i mine oplevelser. Det er super fedt at lave noget, som folk kan se sig selv i, og som kan flytte folk på en eller anden måde. Til gengæld tror jeg, at jeg har mistet nogle stykker af de dér ’hard core fans’, der virkelig var sådan ”Anders, han er en af drengene”. Jeg tror, de er faldet fra i takt med, at mine shows er knap så konsekvent og vredt i sit udtryk.Hvor kom den vrede fra, tror du?
Jeg tror, det har noget at gøre med at være ung og tænke, at verden stinker. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet i stand til at tænke ”Ja, det gør den, men det er jo morsomt”. Man kan ikke gøre så meget ved, hvordan verden ser ud, men man kan gøre noget ved sig selv. Og man kan vise, hvordan man forholder sig til forskellige ting. Jeg har ikke længere så travlt med at påtegne hvem, det er, der laver fejlene. Men selvfølgelig, en gang imellem, hvis man ser en eller anden type, der synger på en irriterende måde nede hos bageren, så er det sjovt at fortælle om det. Men det fortæller jo både en historie om, at jeg synes, folk er latterlige, men det fortæller også en historie om, at jeg har en for lav tolerance og går op i nogle små ting.Hvordan kan du se det sjove i en verden, hvis du også synes, den stinker?
Jeg tror bare, jeg er blevet mere åben for, at der er humor gemt i alt muligt. Fra min 5-årige søn, der siger noget vanvittigt, fordi han har en skør logik til at blive opereret i fødderne og næsten ikke kan gå. Der kan være en kæmpe humor i mange ting, hvis ikke man har for travlt med at holde fast på nogle former og i stedet tør grine lidt ad livet.Så alderen har åbnet op for nogle flere sider?
Ja, jeg synes, der er mere nuanceret, det, jeg laver nu – og meget bedre. Jeg er mere i sync med, hvor jeg er nu, og jeg føler mig også meget mere til stede på scenen i dag, hvor jeg - når jeg ser nogle gamle ting, jeg har lavet - godt kan have en følelse af, at det var skuespil. At jeg spillede en rolle, og at det var for krukket. Ligesom at jeg – da jeg startede med at lave comedy – skulle stå og ryge smøger på scenen, for det havde jeg set en eller anden komiker gøre. Og sådan er man jo lidt som ung. Man prøver nogle forskellige masker af og prøver nogle forskellige identiteter af. Det er jeg temmelig færdig med.Hvad med din musik – hvad giver den dig, som comedy’en ikke gør?
Musik er én af ting, jeg allerbedst kan lide at lave, og det er noget, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Det handler slet ikke om, at jeg gerne vil være popstjerne eller den nye Pharfar, James Brown eller Shaka Loveless, men derimod om at prøve at genskabe en lyd, jeg kan høre inde i mit hoved. Prøve at gengive en bestemt følelse.Så det handler snarere om det musikalske fremfor det at formidle noget?
Ja, det er helt klart det musikalske. Jeg sidder fx aldrig og skriver sangtekster ned. I stedet sidder jeg i studiet og spiller på instrumenter, og det får nogle følelser frem, som jeg faktisk har svært med at formidle lyrisk. Jeg har en helvedes masse bremseklodser, når jeg skriver sangtekster, og de bliver ofte arrangeret lidt for meget som festsange eller genreparodier. I virkeligheden, hvis jeg kunne udtrykke den følelse eller lyd, jeg har i hovedet, bedre gennem poesi eller lyrik, så ville det have en relevans.Betyder det, vi ikke skal forvente flere albums fra dig?
Generelt vil jeg sige, det er svært for mig at have min egen stemme. For når jeg laver comedy-nume som ”Mine Store Kærlighed”, ”Jul på Vesterbro”, ”Ta’ Og Fuck Af” og ”Quangs Sang”, så kan det på en eller måde bevæge nogle folk. Men hvis jeg selv laver en sang, bliver folk sådan ”Jamen er du komiker, eller er du sanger?” Så jeg mangler stadig at få integreret – hvis den skal – musikken i mit eget udtryk. Og ellers skal jeg, som jeg måske tror, jeg allerede har, erkende, at det bare er noget, jeg godt kan lide at lave for mig. Dermed ikke sagt, der ikke kommer nogle flere plader. Det skal ud, hvis det skal ud.
Foto: Claus Peuckert
Succes har noget at gøre med, at det, man forventer, står nogenlunde mål med virkeligheden. . Hvad enten man er typen, der jagter sine drømme eller ikke gør, så handler det om at indstille forventningerne efter, hvad man gerne vil. Det nytter fx ikke noget at have en drøm om at blive professionel rytter, hvis ikke man er klar til at tage kampen op og løbe nogle risici. Ligesom det ikke nytter noget at æde kage hver dag, hvis man samtidig tænker ”bare jeg var slankere”. Det er klart, så bliver man ulykkelig. Og så bliver man nødt til enten at justere sine forventninger eller holde op med at spise kage. Det er simpelt.
Men hvordan opnår man så drøm, der kan synes milelangt væk?
Altså den amerikanske formel er jo lidt sådan ”Bare gør det, tro på dig selv og ud over stepperne med dig”. Hvor jeg tænker, at man også skal passe på med, hvor meget man tror på. ”Tro på dig selv” bliver lidt et mantra, der gør, at man skal se sig selv som noget unikt, og det kan godt være farligt. Alle børnene i X-factor siger, de er trætte af, at Janteloven holder dem nede, men der har jeg det sådan: Det er sgu da ikke min skyld, du ikke kan synge. Det er ikke alle, der skal noget bestemt. Og mange kunne lære noget af at tvinge sig selv til at tænke, om den drøm, det ønske eller det mål, man har, virkelig er det, man gerne vil, oghvorfor
. I stedet for at sige ”Jamen jeg vil gerne være elitesvømmer” så tænke tanken til ende og reflektere over ”hvorfor
vil jeg gerne være elitesvømmer?” ”Fordi så føler jeg uovervindelig”. ”Jamenhvorfor
?” ”Fordi så føler jeg miggod
” Okay, så det handler om et ønske og et mål om at føle sig god. Det behøver man ikke være hverken elitesvømmer eller sanger for at komme til at føle. Ofte ligger drømmen eller målet meget tættere på én, end man tror. Den behøver ikke være så langt væk.Anders Matthesens er aktuel med sit show ”Shhh”, der har spillet i Falconer Salen på Frederiksberg i København hver fredag i hele september. Herefter rykker showet til Aarhus, Albertslund, Aalborg, Herning, Esbjerg og Odense. Køb billetter på Ticketmaster.dk og se tourplan m.m. Anden.dk.
7 hurtige til Anders
Forret eller dessert?
DessertInstagram, Facebook eller Snapchat?
Nej takHvis du kun måtte se tre film resten af dit liv?
Goodfellas, Kong Fu Panda og Straight Outta ComptonSushi og hvidvin eller sovs og kartofler?
Sovs og kartoflerFarkrop eller fitnesskrop?
FarkropHvis man kun skulle have tre fag i skolen?
Musik, billedkunst og opfør-dig-ordentligtHvis du skulle åbne en restaurant, hvad skulle der så stå på menukortet?
Morgenmad. Kun
