GADGETS

tir, 20 mar 2018

Anmeldelse: Dødsmetal på Voxhall

Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks

Suffocation og Venom Inc, Voxhall, 18. marts 2018.

Anmeldt af: Nicky Hartmann

Foto: Kim Song Sternkopf // @HeartMatter Artworks

Søndag aften var omkring 150 metalfans mødt op på Voxhall i Aarhus for at headbange sig igennem koncerter med to legendariske metalbands, nemlig amerikanske Suffocation og engelske Venom Inc. Med sig havde de to opvarmningsbands, Aeternam og Nervosa. Sidstnævnt var nogle badass-tøser, og også i Danmark er der i  løbet af de senere år dukket pigetrioer op på musikscenen. De spiller alt lige fra Rock'n'Roll til Grunge, men i Brasilien har de altså en trio bestående af tre piger, som virkelig kan give instrumenterne tæsk, og som spiller Thrash metal lige ud af landevejen.

Suffocation

None

None

Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks Alle med kendskab til genren ved, at amerikanske Suffocation er legendariske inden for dødsmetal. Et band, der oprindeligt havde the mighty Frank Mullen på vokal. Men Mullen har ikke turneret med bandet i de sidste mange år. Til gengæld har han været fast vokal, når der skulle laves nye plader. For nyligt meddelte Mullen sin endelige afsked med bandet, da han i stedet vil kaste sig ud i livet som actionskuespiller. Søndag aften havde Kevin Muller derfor overtaget roret ved mikrofonen. Suffocatiion lagde hårdt ud fra start og havde godt fat i publikum, men mistede det søndagstrætte publikum lidt undervejs. Bandet arbejdede hårdt på at få en søndagsfest op at stå, men publikum gav ikke meget igen. Det kom også til udtryk, da Kevin Muller et par gange spurgte publikum, om de var trætte. Først et stykke inde i koncerten kom der gang i publikum med nummeret ”Liege Of Inveracity” fra Suffocations første plade. Her kom hornene op i luften, og under nummerets downbeat blev der synkront headbanget i salen. Suffocation spillede rigtig godt og havde kogt en lækker setliste sammen til os - med en god blanding af bandets bagkatalog og numre fra den nye plade, som udkom sidste år.

Venom Inc

None

None

None

None

Foto: Kim Song Sternkopf / @HeartMatter Artworks Det engelske band Venom Inc er en del af det gamle Venom dannet i 1978 - med første debut ”Welcome To Hell” i 1981 efterfulgt af ”Black Metal” 1982. Venom var sammen med andre bands så som Motorhead med til at lægge de første mursten til den genre, vi i dag kender som black metal. Venom Inc består af to originale medlemmer fra Venom, nemlig Abaddon (trommer) og Mantas (guitar) på vokal. Bassen styrer Demolition Man, som i 1989 erstattede Cronos. De tre drenge i alderen 55+ lignede mest af alt noget, der var taget direkte ud af en engelsk pub, men der var ikke desto mindre lagt op til en omgang nostalgisk metal. Den energi, der manglede fra publikum under Suffocation, var til stede under Venom Inc. De fik dog nævnt, at publikum var stille mellem numrene. Fra første til sidste riff fik vi et energisk band, som mellem sangene gav os en masse anekdoter om livet som musiker og vores fællesskab via metal-musikken. Men de gav os også en setliste, der var prydet af gamle numre. Til sidst fik vi to af de helt store numre, nemlig ”Black Metal” og ”Sons Of Satan”. Det var en fantastisk oplevelse at se de gamle drenge have energi som en 20-årig på scenen. Demolition Man slangede sig fx rundt med bassen og mikrofonen placeret højere end ham selv, som vi kender det fra Motorheads Lemmy. At opleve Venom Inc var et stort øjeblik for undertegnende og vil helt klart blive husket som en af de rigtigt gode oplevelser.