Det er helligdag og en af de første rigtige sommerdage, der er smidt chilipølser på grillen, og man kan høre lyden fra de tøffende motorcykler fra udstillingsområdet. Unge er mødt op klædt ud som forsangeren Till Lindemann med sølvmaling i ansigt og hår og med rød læbestift. Bevæbnet med nyindkøbt merchandise er der lagt op til den helt store fest i Horsens. Og fest er der! 35.000 mennesker nyder sommervarmen og er forventningsfulde over at skulle lade sig overgive til den tyske stormagt RAMMSTEIN senere på aftenen. Inden aftenens højdepunkt bliver vi varmet op af to danske bands. Først det københavnske hardrockband Helhorse og en time senere til den helt store heavy metalfest med Defecto fra København.
Anmeldt af/foto: Anders Teibel
Det er en halv time før koncertstart, og jeg får kæmpet mig igennem de forventningsfulde horder af mennesker for at få et godt udsyn til aftenens hovednavn. Rammstein kan noget, som alle andre bands ikke kan. Hvis du ikke normalt er til metalmusik eller den hårde genre, kan du sagtens møde op og blive forkælet med et brag af et show eller et teaterstykke, du måske aldrig vidste fandtes. Der er en spændt summen i luften. Det går snart løs, og min mave er også begyndt at pusle lidt nu. På vej i toget måtte have lommeregneren frem for at finde ud af, at det allerede er tolv år siden, jeg sidst så Rammstein live – dengang på Gentofte Stadion – så nu begynder sommerfuglene at vokse. De bliver kun afbrudt af det store nedtællingsur, der kommer frem på det store sorte tæpper, der skjuler scenen.
Det er nu! En eksplosion lyder, tæppet faldet den, og scenen åbenbares. Bandets keyboardspiller Christian ”Flake” Lorenz slår tonerne an, og trommeslager Christoph Schneider træder frem fra sit skjul under et tæppe bag trommesættet. Han slår rytmen i gang til nummeret ”Ramm4”, der er et intronummer med tekster fra Rammsteins klassikere. De to guitarister Richard Kruspe og Paul Landers bliver hejst ned fra loftet, imens de spiller riffet til sangen. Der kommer et break i sangen og steppende ind kommer forsangeren Till Lindemann iført noget, der ligner et cirkusdirektørkostume. Han hilser på publikum og kaster sin høje hat, der eksploderer i luften.
Vi bliver ledt videre af nummeret ”Reise, Reise”, som hvis bandet ville fortælle os, at uanset om du er blevet slæbt med af kæresten, eller om du er hardcore fan, skal vi nu alle ud på en fælles rejse. Noget af det, Rammstein altid har været gode til, er at provokere og spejle det samfund, vi lever i. Det kommer til udtryk til sidst i nummeret ”Zerstören”, hvor forsangeren Till bærer et bombebælte under sin frakke for til sidst at sprænge sig selv i luften.
Under nummeret ”Feuer Frei!” får vi for første gang dét, som mange har ventet på: ilden! Nogle af bandmedlemmerne forsvinder ud fra scenen for så at komme tilbage iført flammekastermasker og spy ild ud over publikum.
Koncerten når sit højdepunkt under nummeret ”Du Hast”. Det hele bliver forvandlet til et inferno af helveds ild, og ilden kommer alle steder fra, så os der står mellem scenen og lydtårnet, bliver fanget i et kaos af ild og fyrværkeri. Varmen fra ilden buldrer ind over os, og man får følelsen af, at man er en grillkylling, der roterer på havegrillen. Efter en kort pause fortsætter ildshowet ind i ekstranummeret ”Sonne”.
Den endelige dom
Det har været et dejligt gensyn med de tyske mastodonter, der rev publikum med, så men ikke kunne andet end at overgive sig og forsvinde ind i showet. Det er det, Rammstein er mestre til, og der vil næppe komme et tilsvarende band i fremtiden De kan levere et show, der kan samle alle aldersgrupper, med en musikalsk genialitet krydret med ”man ved aldrig, hvad de kan finde på” eller ”den havde jeg ikke lige set komme”. Når det er sagt, kunne jeg godt ønske mig lidt mere af bandet, der til tider virkede som om, de havde ”endnu en dag på kontoret”. Der manglede lidt nerve og spilleglæde – ligesom lidt fornyelse i showet, der nu har turneret med samme opsætning i et års tid heller ikke havde været af vejen. Aftenen sluttede desværre også af med, at et par englevinger – med ild, selvfølgelig – som Till Lindemann skulle iføre sig, ikke virkede. En tydeligt irriteret Till kastede mikrofonen og forlod scenen forlod. Men alt i alt en fornuftig aften, og man kan jo ikke klandre bandet for at teknikken driller. Karakter
None
Setlist:
Ramm 4
Reise, Reise
Hallelujah
Zerstören
Keine Lust
Feuer Frei
Seeman
Ich Tu Dir Weh
Du Reichst So Gut
Mein Herz
Brennt Links 2-3-4
Ich Will
Du Hast
Ttripped – Depeche Mode Cover
Ekstra:
Sonne
Amerika
Engel Ohne Dich – outro
