Oprydning

man, 31 aug 2009

Aqua indspiller nyt album

Aqua afslører i dag, at der planlægges indspilninger af helt nye sange i begyndelsen af næste år. Det skal resultere i en helt ny plade planlagt til udgivelse på Universal Music i efteråret 2010. Før sommeren udsendte Aqua singlen ”Back to the 80’s” efterfulgt af deres ”Greatest Hits”-album inklusiv tre nye numre. Det blev en af sommerens populæreste udgivelser, der blandt meget andet betød, at bandet var nummer 1 på den Officielle Album Salgsliste i fire uger Og nu kan vi altså glæde os til – eller frygte – et spritnyt album fra de aldrende pop-stjerner.

Kristina Abildgaard Köksal