ARTIKLER

tor, 05 nov 2015

Arbejdsløshed presser Europas unge

"Jeg forlod Spanien og rejste til Rusland, og derefter til USA for at uddanne mig" siger Fernando Blasco-Carratalá Alonso, 26, Spanien.

EU-landenes magthavere gør for lidt for at skabe jobs til nyuddannede europæere. Sådan lyder det brede opråb fra flere europæiske studerende, som TJECK Magazine har talt med

 

Af Tinus Elsig

 

2020 er ikke et sjællandsk postnummer. Det er EU’s store plan for politiske fremskridt. Og den er gået i stå. I hvert fald, når man ser på tallene for hvor mange mennesker, der skal være i arbejde i år 2020. Selvom målet er, at 3 ud af 4 europæere mellem 20 og 64 år skal være i arbejde i år 2020, har tallet været stagneret lige i underkanten af de 70 procent siden 2007. Faktisk er færre i dag i arbejde end de var for 8 år siden. Tænketanken Europa anslår, at 6,6 mio. jobs er gået tabt under finanskrisen, og at vi først i 2024 kan vi regne med at være tilbage på 2008-niveau. Det skaber bekymring. Ikke bare hos politikerne, men også hos os, der skal ”arve” og arbejde i det nye Europa. For hvordan får man job, når der ikke er noget at rive i? TJECK Magazine har talt med studerende fra centrale europæiske lande om den kritiske situation – og de er ikke begejstrede over, hvad de ser.

Er det svært at få job som ung og nyuddannet i dit hjemland

None

None

.   »Ja. Jeg tror ikke det bliver nemt for mig at finde et job, særligt ikke inden for min branche. Hvorfor? Fordi mange af mine venner også kæmper for at komme i arbejde, og det gælder næsten indenfor alle områder. Og selvom jeg tror, at situationen i Østrig er bedre end den er mange andre steder i Europa, så er folk nærmest villige til at tage et hvilket som helst arbejde, fordi situationen ikke ser ud til at blive meget bedre foreløbigt.«   Friedhelma Haube, 26, Østrig  
None

None

      »Ja, selv i Finland som ellers klarer sig bedre end mange andre lande! Arbejdsløsheden ligger på over 10 %, og der nedlægges jobs rigtigt mange steder.« Sebastian Koskinen, 29, Finland.               "Ja. Jeg forlod Spanien og rejste til Rusland, og derefter til USA for at uddanne mig. Alt sammen var noget jeg gjorde for at komme væk fra Spanien. Som nyuddannet er det nemlig meget svært at få job i Spanien. Der er enormt stor konkurrence, fordi flere unge end tidligere får gode uddannelser, mens regeringen og vores store virksomheder har fejlet i oprettelsen af jobs.« (Forsidefoto) Fernando Blasco-Carratalá Alonso, 26, Spanien.
None

None

    »Ja. Jeg tror det bliver svært at finde job, når jeg er færdig. I hvert fald, hvis jeg gerne vil lave noget, som jeg også synes er sjovt. Der er mange jobs i England indenfor teknologi og videnskab, men ikke indenfor humaniora, kommunikation og journalistik.« Ellie Sellwood, 24, England.    
None

None

        »Ja. Og derfor har jeg ingen planer om at tage tilbage til Rumænien for at finde et job. Arbejdsmarkedet er på vej tilbage og der er derfor nærmest ikke nogen jobs at få. Derfor vil jeg hellere arbejde i Danmark, hvor jeg bor i øjeblikket.« Madalina Paxaman, 40, Rumænien.    
None

None

        »Helt klart ja. I dag er der nærmest ingen jobs at få i Spanien. De fleste stiller sig nærmest tilfredse med et

ikke

-betalt job, der har noget at gøre med hvad vi har studeret, eller et dårligt betalt job, der ikke har noget som helst med studierne at gøre (bartender, babysitter for eksempel).« Raquel Villanueva Hidalgo, 21, Spanien.   LÆS OGSÅ: "Studér i udlandet"  

Gør politikerne i dit hjemland noget for at skabe arbejdspladser?

»Ja. Vores regering er i gang med at forhandle – eller egentligt mest gennemtrumfe – en gigantisk reform, der skal nedsætte arbejdsgiverens samlede udgifter så det bliver billigere at ansætte medarbejdere. På den måde håber man på at kunne styrke Finlands globale konkurrenceevne. Kun tiden vil vise om tiltagene vil forbedre situationen, men en ting er sikkert: regeringen bruger det tungeste skyts nu og reformerer uanset hvad befolkningen synes om beslutningerne.« Sebastian Koskinen, 29, Finland. »Nej. Mit land er en katastrofe, når det kommer til at tilfredsstille befolkningens behov. Siden 1978 har vi kun haft regeringer, der har forsøgt at skabe social stabilitet. Ingen ved, hvad der vil ske de næste mange år, fordi landet er i oprør. Særligt i Catalonien, hvor regionen kræver selvstændighed og løsrivelse fra Spanien.« Fernando Blasco-Carratalá Alonso, 26, Spanien. »Nej. Jeg synes, at Østrig træder vande i øjeblikket. Regeringen kæmper om hver eneste beslutning, og der sker ikke fremskridt. Jeg synes de fejler i deres bestræbelser.« Friedhelma Haube, 26, Østrig.
None

None

  »Både ja og nej. Jeg synes faktisk, at Tyskland gør meget for at skabe jobs. Problemet bare, at det mest gælder indenfor områder som videnskab, økonomi og teknologi, hvor der faktisk er flere jobs end ansøgere. Det store problem er at der ikke er jobs for os, der kommer fra humaniora. Her må man ofte affinde sig med at finde ulønnede jobs på korte kontrakter – og det er der faktisk mange unge der gør, fordi de tror det er vejen ind i et ‘rigtigt’ job på arbejdsmarkedet.« Pascale Müller, 25, Tyskland.   »Både ja og nej. Arbejdsløsheden er meget høj i England blandt unge. Jeg tror det har noget at gøre med at flere i dag går på universitet og derfor bagefter kræver jobs, som der ikke er ret mange af. Vi unge vil have jobs, hvor vi kan bruge vores universitetsuddannelser, og regeringen burde gøre mere for at skabe jobs, der kræver lange uddannelser.« Ellie Sellwood, 24, England. »Nej. Rumænien er et land fuld af paradokser, hvad angår arbejdsmarkedet. Regeringen gør ingenting for at skabe jobs til unge med lange videregåede uddannelser. Dertil kommer, at lønningerne er ekstremt dårlige. Selvom Rumænien virkelig behøver dygtige specialister, søger unge rumænere væk fra landet og til andre europæiske lande for at få et job.« Madalina Paxaman, 40, Rumænien. Beskæftigelse i EU og Danmark 2020arbejds •75 procent af de 20-64 årige skal være i arbejde i 2020, lyder det samlede mål for EU-landenes beskæftigelse. •I dag ligger den samlede beskæftigelse i EU på 69.2 %. Det er lavere end i 2007, hvor tallet var 69.8 %. •Danmark har et af de højeste mål for beskæftigelse. 80 pct. af alle danskere mellem 20 og 64 år skal være i arbejde i 2020. I 2013 var dette tal 75.5 procent. •Køn og job i nationalt perspektiv: tal fra 2012 viser, at 78 procent af de danske mænd er i arbejde, mens lige under 75 % af kvinderne var i arbejde i 2012. •Køn og job i EU-perspektiv: Tal fra 2012 viser, at knap 73 % af EU’s mænd var i arbejde, mens kun 63 procent af EU’s kvinder var i arbejde. Kvinderne er dog dem, der har oplevet den største stigning i beskæftigelse. Fra 1992 – 2012 er beskæftigelsen blandt kvinder steget med 10 %. •Sverige topper listen over højeste beskæftigelse. 80 % af befolkningen mellem 20 og 64 år er i arbejde. Dermed opfylder landet allerede dets eget 2020-mål. Kilde: The National Reform Programme 2015. The Danish Government / ec.europa.eu Tema produceret med støtte fra EuropaNævnet