MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 08 sep 2014

Barcelona bombarderer sanserne

Oplev Barcelona

Barcelona har det hele: vild arkitektur, fantastisk mad, cool musikfestivaler hele sommeren, masser af gadekunst og virkelig god stil – og så er stranden hele tiden tæt på.

Shopping

Du kommer ikke uden om den berømte gågade La Rambla, Barcelonas svar på Strøget, der er et ægte sansebombardement med masser af mennesker, spisesteder og butikker. Bliver den lidt for turistet og overfyldt, så tag til kvarteret El Born, hvor byens mest trendy mode- og specialbutikker ligger.

Tip: En anderledes og meget unik shoppeoplevelse i Barcelona finder du på det gigantiske madmarked, Mercat de la Boqueria. Køb friskpresset juice og snacks fra en af de mange tapasbarer – her er altid kø, men det er ventetiden værd.

Underholdning & natteliv

På en varm dag er de brede, offentlige sandstrande tæt på centrum uden tvivl noget af det bedste ved Barcelona, hvad enten du vil bade, tage sol eller bare nyde en drink i vandkanten fra en af strandbarerne. Når nattelivet skal udforskes, er El Raval et af de mest spændende kvarterer i byen. Her er en skøn blanding af gamle taverner fra 1800-tallet, barer med jazz og absint og små, ultramoderne klubber med dj’s.

Tip: Er man bare lidt sportsinteresseret, vil det være en stor oplevelse af se en fodboldkamp på FC Barcelonas kæmpe stadion, Camp Nou. Selv når her ikke er kamp, er det værd at besøge for den kultagtige stemning.

Sightseeing

Noget af det sjoveste at se i Barcelona er den al offentlige kunst, der fylder godt op i parkerne og gadebilledet, ofte på overraskende steder. Det er et absolut must at se Antoni Gaudís meget fantasifulde arkitektur, især katedralen La Sagrada Família og det eventyrlige parkanlæg Parc Güell, som ligner noget fra en syret tegnefilm.

Tip: Når du trænger til at hvile benene og få lidt at spise og drikke, så søg mod et af de smalle stræder i Gràcia-kvarteret, der er berømt for sine mange livlige caféer.

Lonely Planet anbefaler: Barcelona

None

None

Om Lonely Planet

Lonely Planet er verdens største udgiver af rejsebøger, som indtil nu er solgt i 120 millioner eksemplarer. I 2013 udkom de første Lonely Planet-guider på dansk med titlerne "Oplev og Pocket". TJECK Magazine samarbejde med Lonely Planet for at give læserne gode råd til den næste rejse

Konkurrence

Vind Lonely Planets guide til Barcelona

her