Bastille har gang på gang leveret stærke dansevenlige hits og er garant for en popfest af kaliber.
Bastille har gang på gang leveret stærke dansevenlige hits og er garant for en popfest af kaliber.

Bastille vender tilbage til Danmark.

Bastille har en forkærlighed for Danmark og danskerne. Sidst bandet spillede på dansk jord var på Tinderbox Festivalen i sommer, og nu besøger de engelske synthrockere endnu engang Danmark, når de giver koncert den 17. februar 2019 i Tap1.

Den engelske kvartet har tidligere udtalt, at bandet “elsker at være i Danmark”, og når man ser på Bastilles tourkalender, er der noget der tyder på, at det er rigtigt. Udover at have spillet på Tinder-box tidligere i år, har Bastille givet koncerter på Smukfest, Northside og Roskilde Festival, og i åre-nes løb har bandet besøgt Danmark adskillige gange. Nu kan de danske fans godt begynde at glæde sig, når Bastille endnu engang giver koncert i Danmark – og måske endda spiller spritnyt materiale fra deres kommende album.

Bandet, der under koncerten på Tinderbox i sommer smed en ledetråd om, at de snart ville vende tilbage til Danmark, har nemlig løbende løftet sløret for deres kommende album, der bliver bandets tredje af slagsen. Frontmand, Dan Smith, udtalte i sidste måned i et stort interview med engelske NME, at albummet, der eftersigende har titlen, ‘Doom Days’, formentlig kommer på gaden i begyn-delsen af næste år. Bastille beskrev i den forbindelse selv det kommende album, som et “apoka-lyptisk festalbum” med rave-beats, der minder om noget fra Fatboy Slim- og Prodigy-æraen. I samme ombæring har det hårdtarbejdende band udtalt, at der også er et mixtape og et live-album på trapperne. Allerede nu kan man høre den euforiske og tempofyldte single, ‘Quarter Past Mid-night’, fra det kommende studiealbum, der fik premiere på BBCs Radio 1 tidligere i år.

Bastille skrev kontrakt med Virgin Records tilbage i 2011, og i 2013 slog bandet igennem med singlen, ‘Pompeii’, der strøg ind som nummer to på den engelske singlehitliste og nummer fem i USA. I 2014 var singlen den mest streamede sang i England nogensinde med over 26 millioner streams. I 2013 udkom debutpladen, ‘Bad Blood’, der toppede albumhitlisten og blev certificeret med tre platinplader samt guld i en række lande uden for Storbritannien. I 2016 kom opfølgeren, ‘Wild World’, hvorfra singlen, ‘Good Grief’, lå nummer et på den engelske singlehitliste. Forventningerne til bandets kommende tredje album er skyhøje, men Bastille har gang på gang leveret stærke dansevenlige hits og er garant for en popfest af kaliber. Det får det danske publikum højst sandsynligt at mærke, når Bastille besøger Tap1 den 17. februar næste år.

Billetsalg starter Fredag den 5. oktober kl. 10.00

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*