DET SKER

tir, 10 nov 2015

BEAUTY: Hold dine læber kysseklar

En god læbepomade gør dine læber bløde og indbydende

Vi går køligere tider i møde, og det er derfor endnu vigtigere at passe og pleje dine læber. TJECK Magazine har testet to læbepomader i hver sin prisklasse. Resultatet er entydigt

Tekst og foto: Marie Falk Eriksen

None

None

Carmex: 42 kroner Læbepomaden fra det amerikanske mærke Carmex fås i en lettere skrigende gul beholder til en fornuftig pris. Min dom er klar og entydig: Den er genial! Læbepomaden lægger sig på dine læber uden at klistre, men som en fyldig og fast barriere mod vand. Den minder altså slet ikke om den klassiske Kløver-vaseline, som er latterligt flydende og ligger som en klumpende hinde på dine læber. Carmex-pomaden dufter af kamfer og mentol og er nem at påføre. Læbepomaden holder virkelig, hvad den lover: At tilføje fugt og blødgøre dine læber. Kan købes i de fleste danske supermarkeder og hos Matas. LÆS OGSÅ: "Test: Billig makeup fra e.l.f"
None

None

Tromborg: 125 kroner Læbepomaden fra det danske mærke Tromborg fås i en nedtonet og klassisk beholder. Læbepomaden eller ”lip balm”, som de selv kalder den, er delikat og efterlader dine læber utroligt bløde. Den indeholder shea butter og aloe vera samt orangeolie. Den beskytter mod fugttab og fungerer derfor glimrende under din læbestift. Læbepomaden er med andre ord også rigtig god, men fordi prisen er så meget dyrere end Carmex, er det oplagt, at du vælger den i stedet. Kan købes i Tromborgs webshop og hos Matas.