Efter Benal vandt P3 Guld hovedprisen i 2017 har de spillet et hav af udsolgte koncerter landet over.
Efter Benal vandt P3 Guld hovedprisen i 2017 har de spillet et hav af udsolgte koncerter landet over.

BENAL – Det næste niveau tour 2019

Den danske succes-duo Benal har det seneste år udviklet en ny koncert-eksplosion, der søsættes i april 2019 under overskriften: ‘Det næste niveau tour’.

Touren er kort: 2 koncerter i henholdsvis SCC i Aarhus og KB Hallen i København, men tag ikke fejl: disse to koncerter bliver af overjordiske dimensioner.

Som Benjamin, gruppens frontmand, siger: “Vi har fået så meget af folket. Nu er det på tide at give dem lidt igen. Og med ‘lidt’ mener jeg deres livs bedste oplevelse inkl. dengang fætter Erik blev kontinent”.

Albert, gruppens producer, tilføjer: “Vi har drømt om at lave noget vanvittigt, og nu er vi klar til at imødekomme folks små ansigter med en bredside af uanstændig ruskomsnusk serveret med en bas der får Anette Heick til at undskylde overfor Macha Vang i visheden om at vor himmelske skaber har genvundet troen på mennesket”.

Rygtet siger ydermere, at der er et nyt album på vej fra succes-duoen.

Efter Benal vandt P3 Guld hovedprisen i 2017 har de spillet et hav af udsolgte koncerter landet over, og smadret et utal af danske festivaller – herunder koncerten på Roskilde Festival i 2018, der affødte 6 ud af 6 stjerner i Gaffa hvor anmelderen kaldte koncerten “Den bedste danske hiphop koncert jeg har set”.

I en verden af tvivl og middelmådig kompost-svineri står en ting sikkert:

‘Det næste niveau tour’ bliver en episk rejse for sjælen ind i et rum af varm ufortyndet glæde og eufori.

Billetter går i salg den 5. oktober via. Billetlugen og Ticketmaster kl. 10

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*