ARTIKLER

ons, 14 mar 2018

Birdy henter sin musikalske inspiration i vilde, smukke og triste landskaber

Birdy på Heartland Festival 2017 ved Egeskov Slot på Fyn.
  Den britiske sanger og sangskriver Birdy er 21 år gammel, men alligevel er hun allerede kommet meget længere med sine musikdrømme end langt de fleste voksne. Hun begyndte med at skrive musik som kun otteårig, og da hun var 12 vandt hun sangkonkurrencen UK Open Mic, hvor hun blandt andet sang et cover af Bon Ivers “Skinny Love”, som gik viralt og gjorde den engelske pige med den store stemme verdensberømt. I dag skriver og synger hun sin egen musik, der på samme tid er sårbar og fuld af kraft og energi. Akkurat ligesom hende selv. Den ene dag blæser hun publikum bagover med en intensitet, man slet ikke forstår kan bo i så lille og ungt et menneske. Den anden dag er hun bare en helt almindelig 21-årig pige, som elsker at hænge ud med sine venner og familie ude på landet, hvor hun er vokset op.

Tekst: Emilie Hendel Møller

Foto: Thomas Flensted

   

Hvordan har det v

æret for dig at flytte til London og tilbringe en masse tid v

æk fra din familie?

»Jeg er faktisk flyttet hjem igen. Jeg flyttede hjemmefra og boede i London i tre år, og det var virkelig sjovt. Måske flytter jeg tilbage, men jeg savnede landet (Birdy er vokset op udenfor den sydengelske havneby Lymington, red.). Jeg synes, det er lidt for stressende for mig i London. Der sker for meget, så jeg er flyttet tilbage for en periode. Jeg kan godt lide at skrive herhjemme, for det er bare rarere og mere afslappende.«  

Finder du din inspiration p

å

landet?

»Det er så smukt, at det er svært ikke at blive inspireret af det. Storbyen giver nogle gange min musik en skarpere kant, og det kan også være godt, men jeg har mest brug for landets mildhed.«   BIRDY I KORTE TRÆK

Fulde navn:

Jasmine Lucilla Elizabeth Jennifer van den Bogaerde

Kunstnernavn:

Kunsternavnet Birdy stammer helt tilbage fra Jasmines barndom, hvor hun åbnede munden som en fugl, når hun skulle have mad

Fødselsdag:

maj 1996

Søskende:

Birdy er den midterste i en søskendeflok på Hun har halvstorebrødrene Moses og Sam samt en lillebror og lillesøster, der hedder Jake og Caitlin

Musik:

Birdy har udgivet fire albums, hvoraf tre er studiealbums, og et er en liveindspilning: 2016 - Beautiful Lies 2013 - Fire Within 2012 - Live in London 2011 - Birdy

Kilde: Spotify og The Telegraph

   

Hvad er din arbejdsrutine?

»Jeg går måske i seng klokken fem om morgenen. Jeg kan godt lide at skrive om natten, for det er sådan et specielt og magisk tidspunkt.«  

Hvorfor er s

å

meget af din musik melankolsk?

»Jeg ved det ikke rigtig, jeg er ikke en trist person. Jeg er faktisk ret glad, selvom jeg selvfølgelig er trist engang imellem ligesom alle andre, men det har bare altid været sådan. Jeg begyndte med at skrive, da jeg var otte år gammel. Dengang var mine sange virkelig triste, og mine forældre lyttede til dem og var sådan: “Hvad er der galt med hende? Hvorfor er hun så trist?”. Men jeg tror, det kom fra mine omgivelser. Jeg voksede jo op på landet, og der var meget smukt og vildt. Der var ligesom en smuk spøgelsesagtig tristhed der, som jeg tror, jeg bragte ind i min musik.«  

S

å

det er ikke fordi, du bruger musikken som terapi?

»Jeg er helt sikker på, at det også er en ting. Jeg får helt klart en form for forløsning, når jeg skriver og synger. Det er en dejlig fornemmelse.«  

Har du overhovedet tid til dine venner med din travle karriere?

»Jeg prøver, for det er så vigtigt. Men jeg har helt sikkert mistet en masse venner ved at være væk i så lang ting. Jeg gik jo stadig i skole dengang, jeg begyndte at være væk, så det er svært at komme tilbage, når alle andre er kommet videre. Men altså.. Det er naturligt. Mange af mine venner går på universitetet for tiden. Så alle gør forskellige ting, men jeg har stadig virkelig tætte venner fra der, hvor jeg bor.«  

Tager du nogensinde nogen af dine venner med p

å

tour?

»Nogle gange, men det kan være ret kedeligt for dem, for der er virkelig meget ventetid. Folk tror, det er sjovt hele tiden, men går meget tid med at sidde og vente på, om det er nu, man skal på. Men min ven Becky tog med mig til Canada for nylig, hvor jeg skulle optræde til The Voice. Det var virkelig sjovt, og vi fik både tid til at hænge ud og shoppe.«