ARTIKLER

ons, 07 feb 2018

Black Panther er en af de bedste superheltefilm i Avengers-universet

Black Panther har premiere 15. februar 2018.

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Black Panther er en direkte efterfølger til Captain America: Civil War, hvor T’challa’s far og kongen af Wakanda bliver dræbt. Wakanda er et isoleret land i Afrika, men er teknologisk meget avanceret og er i besiddelse af en hjerteformet urt som kan give kongen af landet Black Panthers kræfter. T’Challa bliver kronet som konge da han kommer tilbage til Wakanda og modtager samtidig også Black Panthers kræfter og bliver dermed landets superhelt. Hurtigt efter hans hjemkort bliver Wakanda og ham selv truet af en gammel fjende og T’chala agere både konge og Black Panther, da Wakanda og resten af verdens skæbne er på spil. Black Panther er en direkte efterfølger til Civil War og er en del af Marvels superhelte univers som nu er trådt ind i tredje fase. Black Panther trådte for alvor ind i superhelte universet i Captain America: Civil War, hvor han endte med at kæmpe side om side med resten af Avengers. Black Panther er visuelt meget flot. Det er især på grund af at Wakanda er virkeligt flot og teknologierne som er i Wakanda er meget overbevisende. Den skildrer sig her lidt ud fra nogle af de andre superhelte film, som er kommet ud i løbet af de sidste par år. Der er også noget nyt og forfriskende i at se en superhelte film som foregår i Afrika og med et cast som næsten udelukkende består af sorte skuespillere. Det klæder på en måde filmen, som bliver en fornøjelse at se. Det afrikanske land og kulturer bliver også fornemt flettet sammen med superhelte universet og det højteknologisk univers. Det er Chadwick Boseman som spiller T’challa og han er flankeret af b.la. Martin Freeman, Michael B. Jordan, Lupita Nyong’o, Andy Serkis og Forest Whitaker. Det er et godt cast hvor alle yder en fornem præstation og gør at det bliver en virkeligt velspillet superheltefilm. Selvom filmen kommer virkeligt godt i mål på mange områder er det stadig en superhelte film, som er ret forudsigelig og som ikke bryder ud af den faste superhelte skabelon. Men det er en underholdende og seværdig film, som er en af de bedste i Avengers universet.