DU kan blive ungdomsreporter på Danmarks bedste ungdomsmagasin.
Drømmer du om at blive journalist eller måske om at blive det danske svar på Sascha Baron Cohen – Borat og Brüno – så har du nu mulighed for at teste dine evner.
TJECK Magazine har lanceret sin nye hjemmeside tjeck.dk. Et af de nye tiltag er TJECK-tv, hvor frivillige unge reportere laver videoer til hjemmesiden.
Alle reporterne får et minikamera stillet til rådighed, så de kan lave deres egne optagelser.
I samarbejde med redaktionen på TJECK bliver de unge reportere sendt ud på opgaver. Bagefter uploader de optagelserne på deres computer. Minikameraet har et indbygget usb-stik, så det er nemt at lægge videoerne over på computeren og videre ud på en server. Videoerne bliver lagt ud på tjeck.dk og youtube.
Meget enkelt
21-årige Freya Ea Bjørnlund fra Silkeborg er en af dem, der allerede har meldt sig som TJECK-reporter.
- Jeg er blevet TJECK-reporter, fordi jeg gerne vil være journalist, siger Freya, der ikke har haft problemer med at betjene kameraet.
- Det er bare at trykke start, så kører det. Det kan ikke blive meget nemmere, så det er bare at gå i gang.
Freyas første opgave var at lave en præsentation af sig selv.
- Det var lidt underligt, for jeg har mere lyst til at stå bag kameraet, men det er trods alt ikke mere end 30 sekunder, så det var ok.
Hendes næste opgave var at interviewe unge om Muhammed-krisen.
- Jeg interviewede nogle unge under en fest, hvor de fleste var lidt halvfulde. Det er måske lidt grænseoverskridende pludselig at skulle forholde sig til den slags, men det er sjovt at sætte folk i den slags situationer, og jeg synes, resultatet blev godt. Det giver et meget jordnært billede af nogle unge, der forholder sig til noget ret abstrakt, siger Freya.
Klamme muskelhunde
16-årige Luna Lempel fra København har også meldt sig som TJECK-reporter.
- Jeg havde min veninde med ude og lave opgaverne, og vi havde det ret sjovt. Vi fandt nogle meget forskellige typer, da vi skulle spørge folk om Muhammed-tegningerne, så vi fik nogle yderliggående holdninger.
-En anden af vores opgaver er, at vi skal filme noget klamt, og her vil jeg filme en muskelhund, for jeg synes, de er vildt klamme. Jeg fandt en, men jeg turde ikke gå hen til den, så indtil videre har jeg kun filmet graffiti med et nazikors. Men det er en sjov opgave, fordi den udfordrer fantasien og kreativiteten, fortæller Luna, der har haft nemt ved at lære at bruge videokameraet.
- Det lærte jeg at bruge på nul komma fem. Intet problem med det, konstaterer Luna, der ikke har problemer med at stoppe folk på gaden for at stille dem spørgsmål.
- Nu er jeg ikke ligefrem den generte type, der har svært ved at tale med folk. Det gælder bare om hurtigt at få sagt, at man er TJECK-reporter, så det virker professionelt. Og så ellers være høflig og sørge for at have det sjovt.
af MICHAEL JEPSEN







TJECK-tv: Lina Rafn får afgørelse i skattesag
Paramore interview: What Does Faith Mean to You?
Pendulum Interview: Prodigy Beef
17-11-2009 @ 22:21
Hej TJECK
Jeg er en pige af positiv beskaffenhed. Jeg kunne vældig godt tænke mig, at udfolde mig som reporter for TJECK.
Vil dette kunne lade sig gøre?
Mvh. Tilde Linulf
Marie
26-11-2009 @ 12:56
Hvor henvender man sig for at blive rapporter? Jeg er kommunikations/mediestuderende på Aalborg Universitet.
Cæcilie Jespersen
16-12-2009 @ 19:51
Hej TJECK!
Jeg er en ung frinsk pige på ca. 18 år.
At være Reporter for TJECK synes jeg lyder utrolig sjovt og udfordrene.
Jeg går nu på en medieskole i Lyngby, hvor jeg er pruducer så jeg er kendt til det med kamera og at interview folk fra gaden. Derudover rediger jeg film og laver kundeopgaver m.m og Radio!
Mvh. Cæcilie Jespersen