ons, 30 sep 2015

Bliver kvinder smukkere hvis du ser dem flere gange?

Christian Staal læser erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet. Han holder foredrag for Syddansk Universitet. Han blogger om psykologi, videnskab og produktivitet.
  Da jeg var 15 år, havde jeg plakater med flotte motiver på mit værelse. Okay, alle motiverne var kvindelige modeller.

Tekst: Christian Staal, blogger

Som de fleste teenagedrenge, kunne jeg godt lide at kigge på smukke kvinder, selvom jeg ikke turde snakke med dem. Min favorit var et billede af den svenske model Victoria Silvstedt, i sort lingeri. Plakaten hang der et par år, og jo mere jeg kiggede på den, jo smukkere blev hun. Hvordan kan det være? Jeg har før hørt, at kvinder ældes som god vin, men her var der tale om en plakat. Billedet af Victoria Silvstedt forandrede sig ikke, men alligevel blev det smukkere. Jeg forstod først hvorfor, mange år efter, da jeg hørte om et eksperiment med fire lige smukke kvinder.

Fire lige smukke kvinder

I 1990 lavede to forskere fra University of Pittsburgh et eksperiment med 130 studerende. Forskerne hyrede fire kvindelige skuespillere, der var lige smukke (baseret på ratings fra andre studerende). De fire kvinder var til stede ved nogle forelæsninger i løbet af semesteret. De tog noter, men deltog ikke aktivt i undervisningen. Kvinderne var til stede henholdsvis 15, 10, 5 og 0 gange. Ved slutningen af semesteret vurderede de studerende kvindernes skønhed. Jo flere gange en kvinde havde været til stede, jo bedre bedømmelse fik hun. Hende der havde været der 15 gange fik førstepladsen, mens hende der ikke havde besøgt klassen blev vurderet som mindst attraktiv.

Tyrkiske ord og kinesiske tegn

Psykologer kalder fænomenet ‘eksponerings-effekten’. Jo flere gange man ser noget, jo bedre kan man lide det. Eksperimentet er blevet udført i forskellige versioner. I et eksperiment indrykkede man annoncer med tyrkiske ord i studenterbladet på University of Michigan. Efter et par uger samlede man en liste med ordene, og spurgte bladets læsere om hvad de forskellige ord betød noget godt eller noget ondt. Læserne kunne ikke tyrkisk, og havde derfor ingen chance for at vide hvad ordene betød. De studerende gættede på at de ord, der havde været vist flest gange, betød noget godt, og at de ord, der havde været vist få eller ingen gange, betød noget ondt. Grunden er eksponerings-effekten: Mennesker kan bedst lide det vi kender. For at sikre, at resultatet ikke blot opstod fordi de ord der var blevet vist i avisen tilfældigvis lød ‘gode’ og de andre ord lød ‘onde’, gentog man eksperimentet på et andet universitet, hvor ordene blev byttet om. Også her blev de ord der optrådte i avisen vurderet til at være gode, og de andre til at være onde. Eksperimentet blev senere gentaget med kinesiske tegn.

Marketingsfolk, politikere og hulemænd

Eksponerings-effekten er udviklet gennem evolutionen. For hulemænd var det ukendte livsfarligt: Når man så et nyt dyr, vidste man ikke om man ville blive stukket, stanget eller spist. Hvis man derimod så et dyr man kendte, vidste man hvordan man skulle forholde sig. De seneste hundrede år har den teknologiske udvikling gået så stærkt, at vores hjerne ikke kan følge med. Vi har omtrent den samme hjerne idag som vi havde for 50.000 år siden, men verden er ikke den samme. Da vi levede som hulemænd, var det hensigtsmæssigt at være bange for det ukendte (et ukendt dyr kunne slå dig ihjel), men i den moderne verden er nye ting sjældent farlige. Modstand mod forandring er ofte ubegrundet. Ofte afviser vi en idé fordi den er ny, ikke fordi den er dårlig. Vi kender den ikke, og derfor føles den farlig for vores hulemands-hjerne. Det gør det svært for os at håndtere forandringer, selv hvis de kan føre til at verden bliver bedre. Som bilproducenten Henry Ford sagde: Hvis jeg havde spurgt mine kunder, hvad de ville have, havde de sagt 'en hurtigere hest'. Virksomheder har længe brugt eksponerings-effekten til at påvirke os. Når Coca Cola bruger millioner på reklamer er det ikke fordi folk ikke kender dem. De gør det fordi jo flere gange vi ser virksomhedens logo, jo bedre kan vi lide deres produkter. Dit bedste forsvar mod at blive snydt af eksponerings-effekten, er bevidsthed. Nu ved du at effekten findes, og du ved hvordan den virker. Derfor kan du være opmærksom på at du ikke altid skal høre efter, når din intuition fortæller dig, at forandring er farlig, eller at du skal købe en vare du har set i en reklame.

Bliver kvinder smukkere?

Bliver kvinder virkelig smukkere når du ser dem flere gange? Det kommer an på hvordan vi definerer skønhed. En kvindes udseende bliver ikke forandret, fordi du kigger på hende. Men din opfattelse af hende ændrer sig. En måde at besvare spørgsmålet er derfor: Ja, hun bliver smukkere, men kun set med dine øjne. Læs flere spændende indlæg på Christians egen blog, og find de øvrige indlæg fra vores bloggerteam

her.