Jesus Christ Superstar spilles lige nu på Aarhus Teater (foto: Rumle Skafte)
Jesus Christ Superstar spilles lige nu på Aarhus Teater (foto: Rumle Skafte)

Blodbad på Aarhus Teater

Jesus lidelseshistorie, hvor han bliver forrådt af sin bedste ven og herefter korsfæstet, er udgangspunkt for musicalklassikeren Jesus Christ Superstar, som lige nu vises på Aarhus Teater i en storslået opsætning.

Musicalen er en gammel traver, kontroversiel da den blev skrevet af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice i 1970. I dag kan det næppe provokere nogle, at der sættes rockmusik til en forestilling med en af grundfortællingerne fra Biblen som afsætning. Men derimod er temaerne med frygt, kærlighed, løgn og afsløring i den nye opsætning stadig lige aktuelle.

Hvis du endnu ikke har set musicalen Jesus Christ Superstar så und dig selv denne storslåede oplevelse. På trods af mange år på bagen holder den stadig.

at_jcs_foto-rumle-skafte14

Dette er der mange grunde til.

Andrew Lloyd Webbers musik, med de flotte, overraskende og melodiøse klange, bliver af musikerne leveret flot, sikkert og overbevisende. Ligeledes er det stærke vokaler, der indtager scenen. Blandt andet Jesus spillet af Simon Mathew, Judas spillet af Mikkel Kaastrup- Mathew, og Marie (Cecilie stenspil). Men også dejligt krydret med barrytonen Thomas Sigh.

Scenografien er spartansk med stor visuel effekt på magt og guddommelighed. Flotte kostumer, der understøtter og fremhæver.

Aarhus Teater rammer helt plet med denne opsætning. Alene forhåndsinteressen har været enorm, så man forventer, at det bliver en af de bedst sælgende forestillinger på teatret overhovedet. Efter premieren må vi konstatere, at der er god grund til at Jesus Christ Superstar kommer til at sælge billetter.

 

Anmeldt af Torben Elsig-Pedersen

5-T-anmeldelse red

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*