MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 15 jul 2016

Blowjob - ikke som forventet?

Der kan være flere grunde til at noget ikke føles så godt som forventet (Colourbox)

Dreng på 15 år fra Odsherred Kommune

Kan det påvirke hvis du onanerer for meget, så det ikke føles lige så godt som du troede ved første samleje? For nogen tid siden fik jeg et blowjob af min kæreste og det føles okay, men ikke så rart som jeg havde troet?

Svar:

Der kan være flere grunde til, at det ikke føles så godt, som du havde forventet. Når man begynder at have sex, så kan man være nervøs over hele situationen, og det kan derfor være svært at være rigtig til stede. Der er måske en masse tanker, der flyver rundt i hovedet, og forhindrer dig i bare at nyde det. Derudover er det ikke mærkeligt, at det kan føles bedre, når du onanerer selv. Du kender jo din krop og kan mærke, hvad der er rart, og gøre det helt rigtige. Din kæreste kan jo ikke mærke, hvad der er rart for dig. Hun er måske også nervøs, og måske det også er første gang, hun giver et blowjob. Du kan hjælpe det hele på vej ved at guide hende lidt, fortælle hende hvad der er ekstra rart og hvad hun skal gøre. Alt i alt er en vigtig pointe, at sex er noget man skal øve sig på – man er ikke verdensmester fra starten. Men det skal nok bliver lækkert med tiden, og det er ikke sådan at fordi du har onaneret meget, så bliver det aldrig lige så godt! Nærmest alle drenge i din alder onanerer meget. Det er nok mere fordi, du ikke er vant til den berøring, et blowjob giver. LÆS OGSÅ: "Gør ondt at få blowjob" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.