MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 05 okt 2012

Brandbjerg Højskole inviterer til festival

På Brandbjerg Højskole ved Vejle er samtlige elever i øjeblikket i gang med at stable Brandbjerg Festival på benene.  Det kommer til at foregå d. 27. oktober med The Blue Van, Melusive, Basement Below, The Boy That Got Away, Klinken, Lost By Tilofa og Nanna & Karma.  Det er Jelling Musikfestival, der har sponseret The Boy That Got Away, som vandt deres Quasar rock konkurrence. Det er anden gang denne endagsfestival afholdes og foregår i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der hjælper udsatte børn og unge, og al overskud og indtjening fra festivalen går til dem. Der kommer til at være to scener med dertilhørende live musik og barer. Endvidere afholdes der også en talentkonkurrence for lokale gymnasiebands i Vejle kommune, som dermed får chancen for at komme ud og spille god musik for festivalgæsterne. Der er masser af sovepladser, hhv. på værelser og i sovesal, mad og god øl på Brandbjerg Højskole og alle er mere end velkomne til at komme. Billetter kan både købes i forsalg på http://www.brandbjerg.dk/brandbjerg_festival.htm til 100 kr. eller blot på dagen ved indgangen til 150 kr. På ovenstående link kan yderligere information om festivalen ligeledes læses. Det bliver super fedt, så kom glad!