brockhampton_ashlan-grey.courtesy-900x580

BROCKHAMPTON lagde Haven ned

BROCKHAMPTON

10. august 2018

Haven Festival, Refshaleøen

 

Hip-hop kollektivet BROCKHAMPTON fra Texas gav Haven den fest, som festivalen manglede. Inden festivalen havde jeg noteret kollektivet ned, da musikken mindede mig om en kombination af fløde R’n’B, Tyler The Creator og Outkast.

På Haven fik den dog ikke for lidt. Musikken var direkte ”in your face” og stemningen mindede lidt om noget fra 8-Mile. Stemningen var i top! Jeg havde en øl i venstre hånd alt imens højre hånd bouncede over hovedet og jeg viste de omkring stående festivalgæster mine dance-moves.

Gutterne gik på med 1998 TRUMAN, og fra starten havde kollektivet kun et punkt på agendaen – at holde den vildeste fest. De alle stod i deres hvide t-shirts og svingede deres hættetrøjer over hovedet. Vi fik numre såsom BLEACH, GOLD og SWEET. Under 1999 WILDFIRE fik koncerten lige et nyk mere, og alle gik amok. Jeg skulle under koncerten pisse, og måtte løbe hen til toilettet ved siden af scenen – jeg skulle jo nødig gå glip af for meget af koncerten – og her kunne jeg konstatere, at folk stod og dansede ved pissoiret.

Haven havde placeret BROCKHAMPTON tidsmæssigt perfekt. Havde det ikke været for kollektivet, så havde folk kedet sig til lidt for meget folk- og indie musik.

 

5-T-anmeldelse red

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*