ARTIKLER

man, 06 mar 2017

Caféanmeldelse: Høj kvalitet til SU-priser

Den miljøbevidste café og gårdbutik, Landmad, går op i kvalitet - og det kan smages. 

None

None

Landmad Aalborg, Vesterå 5, 9000 Aalborg

Foto og anmeldelse af: Jens Thimm Valsted

Value for money:

Meget god i forhold til madens høje kvalitet

Kvalitet:

Meget høj

Betjening:

Høflig og engageret

Indretning:

Meget æstetisk og i sans med idéen

None

None

Ved første skridt ind på caféen rammes man af stedets stemning. Caféen er hjemlig og rustik, og samtidig moderne. Stedet ejes af to tidligere grafikere, så den generelle æstetik er helt på plads.

Stedet fungerer både som butik og café, men lokalet er delt klart op på midten. I den ene side står små, hyggelige borde i lyset fra det store vinduesparti, og de bare, gule murstensvægge giver ekstra point til den rustikke stemning. Lokalets anden side fungerer som butik, og alt i alt minder stedet om en gårdbutik.

None

None

Da vi ankommer finder en meget venlig tjener et bord til os, men i stedet for at sætte os, går vi rundt og snuser i butikken. Der er flere forskellige slags olier og eddike, æblekompot stikkelsbærsauce og rabarbersuppe på glas. Bøtter med bolcher kaldet 'Bondetøsens frække striber', bøtter med tørret tang - eller med tørrede insekter. Ja, den er god nok.

Som navnet 'Landmad' markerer, emmer stedet af en miljøbevidst indstilling og mad lavet på danske råvarer. Et sted med begge fødder plantet på jorden.

Vi bestiller en gang  'Bondens Tapas' og  en 'Godsejer Burger' til henholdsvis 139 og 119 kroner.

Caféens tapas er lavet med masser af danske elementer: frikadeller, salami, sprød æggetærte toppet med en ordentlig mængde røget laks, ost,  spændende sprød salat, dertilhørende brød og et stykke chokoladekage. Det lyder ganske simpelt, men fordi det hele er lavet fra bunden af gode råvarer går det op i en højere enhed. Landmads tapas er dansk tapas efter alle kunstens regler!

None

None

Burgeren er lidt mere traditionel og hovedingrediensen er en bøf med ost og bacon samt årstidens salat. Burgeren har dog også nogle mere utraditionelle elementer, nemlig syltede rødløg og agurke-relish. Delene harmonerer godt og sammen med den hjemmebagte - og helt perfekte - burgerbolle er Landmads bruger en ualmindelig god burger til prisen.

Alt i alt serverer Landmad mad af stor kvalitet i hyggelige omgivelser.