Feist
12. august 2017
Haven Festival, Refshaleøen
Anmeldt af: Amir Amirian
Det var ikke fordi hun ikke prøvede, faktisk kæmpede Feist en brag kamp, da hun skulle piske liv i ca. 15.000 mennesker på Refshaleøen lørdag aften. Det gik dog ikke særlig godt. Selv stod jeg ikke langt fra scenen, og heroppe var stemningen relativ død. Ind imellem kom der nogle obligatoriske udbrud fra, hvad man må forvente er ret trofaste fans, men ellers stod folk primært og sumpede.
Hun har dog en pisse fed attitude, og hun gav på intet tidspunkt op. Hun blev ved med at prøve at ruske i folket, men intet hjalp det. Ind imellem fik hun dog publikum til at synge med på et hook eller to, her bl.a. på
Sea Lion.
Det var dog også som om, at både hendes guitarist og bassist havde givet op på forhånd, for ikke engang et enkelt lille smil kom fra deres læber. Selvom jeg har hørt min andel af Feist musik, så kunne jeg ikke forstå et kvæk af hvad hun sang. Hendes måde at udtrykke sin vokal på var meget storladent og følt, hvilket resulterede i, at ordene blev trukket og var meget utydelige. Jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt hun kendte sine egne tekster. Jeg kan virkelig godt lide Leslie Feist, og jeg elskede hende på scenen, men musikalsk var det en ret kedelig oplevelse. Det var som om, at den energi hun havde og gav udtryk for aldrig kom videre over scenekanten. Bandet spillede lækkert, og Leslie selv spillede en god guitar, men der skal bare mere til for at kunne sætte følelser og en stemning i spil.
None
