MODE & STIL

man, 05 okt 2015

Coco Moon - Marble Mouth

Fredag den 9. oktober udgiver Coco Moon deres andet album "Marble Mouth"
Coco Moon er nu klar med deres andet album "Marble Mouth", som er opfølgeren til den anmelderroste debut fra 2010. Efter 5 års ventetid brydes tavsheden med et ambitiøst og mørkt album, som både føles organisk rockende, mens et maskinelt mørke truer i baggrunden Pladen leder tankerne tilbage til bands som Can, samtidigt med at musikken har et ben i fremtiden. Produktionen er rå og det soniske univers vækker mindelser til Portisheads seneste udspil “Third”. https://youtu.be/_JX-eYkJTkk?t=37

Mørkt og følelsesladet udspil

Marble Mouth kredser tematisk om en omvæltende periode i forsanger Nana Odderskærs liv, hvor hun, efter et psykisk sammenbrud, brød med en karriere i modebranchen og vendte en negativ og dyster udvikling til et radikalt skifte i hendes liv.

“Albumtitlen er en slags selvportrætterende metafor. Et billede på hvad jeg følte mig som for et par år siden. Marble Mouth er for mig et billede på at være forstenet på et af kroppens allermest sanselige, bløde og kødlige steder, munden. Og sam­tidigt også et billede på, at min stemme ikke blev hørt, at jeg ikke sagde noget og ikke engang forstod mine egne ord.”

- Nana Odderskær Produceren fra første album, Mikkel Bolding, har igen været kreativ samarbejdspartner og flere sange fra Marble Mouth er allerede blevet præsenteret til udvalgte koncerter, herunder Spot15. To musikvideoer er blevet til i samarbejde med den London-baserede videokunstner, Stine Deja, og både Vice Magazine, Soundvenue og Gaffa har opsnappet de nye toner fra bandet. Albummets 1. single releases primo oktober og en kommende turné er under opsejling. Allerede i oktober spiller Coco Moon to release-koncerter i hhv. Aarhus og København
None

None

RELEASE KONCERTER

: 1/10: Radar, Århus 2/10: Bremen, København