ARTIKLER

tor, 05 okt 2017

Coppolas film om begær er flot og veleksekveret

The Beguiled har premiere 5. oktober 2017.

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Sofia Coppola er, som navnet antyder, en del af Coppola-familien, som er en meget anerkendt familie indenfor filmverdenen. Hendes far, Francis Ford Coppola, er instruktøren bag mesterværker som Godfather, Apocalypse now, Aflytningen og Dracula. Hendes mor, Eleanor Coppola, har lavet dokumentaren bag Apocalypse now, som hedder Heart of Darkness, og som er en virkeligt god bag-om-filmen-dokumentar. Sofia Coppola har også brødre og fætre, som er en del af filmbranchen, bl.a. Nicolas Cage. Sofia Coppola har efterhånden også selv slået sit navn fast som instruktør med filmene Lost In Translation, Somewhere og The Bling Ring - og The Beguiled er altså hendes nyeste film. The Beguiled foregår i USA under den amerikanske borgerkrig i 1864. Handlingen udspiller sig på en pigeskole i det sydlige USA. Skolen er isoleret fra krigen og omverdenen, men alt dette bliver vendt på hovedet, da en ung pige en dag finder en såret soldat, som hun bringer med sig tilbage på skolen. Lærerne og de andre elever på skolen er først lidt skeptiske , men efter lidt tid har soldaten charmeret sig ind på både pigerne og deres lærere, og snart er huset fyldt med seksuel energi og optakter til jalousi og rivaliserende opgør. Men da der en aften sker en ulykke, tager historien en uventet drejning. The Beguiled er skrevet og instrueret af Coppola selv. Filmen er virkelig smuk og viser et flot tidsbillede, som er meget stemningsfuldt - selvom der dog til tider er skud, der gerne vil være større kunstfilm, end The Beguiled er. Det gælder filmens meget stillestående billeder eller dem, der zoomer ind på et objekt. Man kan godt se, hvad Coppola vil med disse skud, men der er lidt mange af dem. Skuespillerne i filmen tæller blandt andet Nicola Kidman, Kirstin Dunst, Colin Firth og Elle Fanning. Det er alle sammen virkelig dygtige skuespillere, og de leverer meget troværdige præstationer. Især brænder Nicole Kidman, Colin Firth og Elle Fanning igennem. De andre piger på pigeskolen leverer også rigtigt gode præstationer, og der er faktisk ikke nogen, som falder igennem. Spoileralert; Filmen har et tvist til sidst, som gør, at den skiller sig ud fra mange andre periodefilm fra den amerikanske borgerkrig. Det her tvist er med til at løfte filmen, som uden tvistet ville ligne andre periodefilm. The Beguiled er meget flot og viser spirende begær og farlige følelser på en flot måde, hvor billederne også er med til at understøtte pigernes følelser. Sofia Coppola vandt prisen som bedste instruktør i Cannes i år, og det kan man godt forstå. The Beguiled bliver en fryd at se, på grund af de flotte scener, de flotte skud, det gode skuespil og den uventede drejning til sidst. Det gør, at The Beguiled er et forfriskende nyskud i en genre, hvor filmene ellers hurtigt kan blive småkedelige og uoriginale.