Dårligere lyd skal man sgu lede længe efter

Alice Cooper

23. juni 2016

Copenhell

Anmeldt af: Amir Amirian.   Et kæmpe tæppe dækker scene og alle venter spændt på, at den gamle rock-veteran kommer på scenen. Tæppet falder og de første akkorder bliver spillet an, hvorefter der bliver spillet

The Black Widow.

Alice er dækket ind i en kappe og synger som en skummel mand. Efterfølgende ryger kappen af og derunder har Cooper et sort-hvidt stribet jakkesæt på. Han ved sgu hvordan han skal klæde sig. Der bliver spillet nogle stærke numre, såsom No More Mr. Nice Guy og Woman of Mass Destruction. Nu kommer det nummer vi alle har ventet på, Poisen. For det er nok det største nummer Cooper har skrevet, og selvom man ikke er det store metal hoved, så kender man nummeret. Det var tydeligt at se, at Alice & Co. gav den alt hvad de havde. De ville gerne være på den scene og bandet gjorde alt for at komme udover scenekanten. Desværre blev dette gjort med en masse tapping og shred soloer, som var ret kedelige. Endvidere blev der ind imellem fokuseret lidt for meget på det teatralske, hvilket gik lidt udover musikken. Endvidere var lyden horribel. Det blev bedre i løbet af koncerten, men de første mange numre kunne jeg ikke høre hvad der blev spillet. Lyden var en stor mudderpøl, og det lyd mildest talt som om vi stod bag scenen og ikke foran den. Det er pinligt, når jeg har fået en plads lige foran lydmanden. Lyden blev bedre ved enden af koncerten, men på intet tidspunkt vil jeg kalde lyden acceptabel. Et godt stykke inde i koncerten gik Cooper i gang med at spille cover numre af andre, hvilket forekom mig lidt pudsigt. Han har nok numre til at fylde en koncert ud, men ikke destro mindre fik vi

Pinball Wizard (The Who), Fire (Jimi Hendrix), Suffragette City (David Bowie), Ace of Spades (Motörhead)

. Koncerten sluttede med endnu et stort hit,

School’s Out

. Hertil spillede Alice et stykke af

Another Brick in the Wall (Pink Floyd).

Det er sgu lidt mærkeligt, men det gav anledning til at kunne skråle den på vej til baren, da koncerten sluttede. En lidt trist oplevelse. Jeg havde glædet mig til Alice Cooper, men den lydoplevelse har været den værste til dato. Dårligere lyd skal man sgu lede længe efter.