Oprydning

tir, 18 aug 2009

DANCE FLICK

Wayans-klanen er kendt for deres store familie, gode udseende, og de mange komedier, de har lavet og medvirket i. Nogle af dem burde efter min mening aldrig være lavet, og dette er en af dem. ”Dance Flick” er en såkaldt Spoof-film – en film der gør grin med andre film. Dansefilm er i forvejen ofte uinteressante, måske med mindre man selv danser (?). At gøre grin med dansefilm gør det slet ikke mere interessant. Filmens ”historie” er nærmest ikke-eksisterende, og det, der sikkert er tiltænkt at være sjovt, er bare ikke sjovt – det er plat. Plat kan være sjovt. Men her er plat skruet op til 120 procent, og så er det bare ikke sjovt mere. Skal man sige noget positivt om filmen, må jeg gentage mig selv og rose de herrer Wayans for deres gode udseende.

Mette Camilla Melgaard - Foto: Paramount Pictures