FILM, TV & TEATER

man, 21 nov 2011

DANISH MUSIC AWARDS 2011

Årets Danish Music Awards blev afviklet i Forum København, mens det blev sendt direkte i tv for første gang i tre år. Tjeck’s musikredaktion mødte talstærkt op og giver jer eksklusivt nogle af de fedeste billeder og ”the insider scoop” på nogle af Danmarks største navne for tiden.

None

None

Agnes Obel løb med 5 statuetter og var yderst overvældet over de mange statuetter, hun skulle have med hjem til hylden.            
None

None

Kato vandt en pris for Årets Danske Club Udgivelse for sin plade Discolized 2.0. -Det betyder alverden for mig at have vundet en DMA, men den går jo ikke kun til mig, den er til alle dem, der har medvirket på pladen, og de fortjener en del af den her, siger Kato og rækker statuetten i vejret. Hvad kom der ud af dit samarbejde med Snoop Dogg? -Jaaaamen Snoop var forbi studiet, og vi lavede et track sammen. Det var fedt at arbejde med en så stor rapper, der er kendt over hele verden. Jeg glæder mig virkelig til at kunne spille det for jer.
None

None

Vi talte med Joey Moe efter festen, hvor han fortalte os, at han skal være med i den nye Grease musical- opsætning, der har premiere 24. Februar i Tivolis koncertsal. -Jeg har fået rigtig meget ud af være med i Toppen af Poppen, men jeg er også rigtig spændt på at prøve noget nyt så som at være med i Grease musicalen, fortæller Joey Moe.  
None

None

L.O.C vandt statuetten for Årets Bedste Musikvideo, men han gav den til den rigtige vinder, hans instruktør Rasmus Laumann. Vi talte med Rasmus Laumann efter showet i Forum.

Var du overrasket over, L.O.C tog dig med på scenen for at overrække sin pris til dig, eller var det aftalt på forhånd?

-Liam sagde til mig: ”Hvis vi vinder, så går du på scenen, Rasmus”. Men jeg sagde til ham, at han skulle gå derop, for ingen ved, hvem jeg er - og hvem pokker gider at se en, de ikke aner, hvem er. Så vi blev enige om at gå derop sammen, hvis vi vandt. Jeg synes, det siger meget om Liam, at han gerne vil dele æren. Det er stort af ham. At han så oven i købet vælger at sige, at det er min pris, ja det synes jeg viser, at han anerkender min indsats. Det er meget sympatisk af ham - og han er virkelig en meget sympatisk person.

Hvad betyder det for dig at blive anerkendt på den måde?

-Når man laver en musikvideo, gør man det ikke for pengenes skyld, for der er ikke så mange penge at gøre godt med. Grunden til, at jeg godt kan lide at lave musikvideoer, er, at det er en kreativ legeplads, hvor man kan få lov til at vise, hvad man kan, hvis man får lov. -Når man instruerer reklamer, er der jo ofte en del regler om, hvad der skal siges og gøres. De regler er der ikke, når det gælder musikvideoer -At man så oven i hatten kan få anerkendelse for sit arbejde i form af en pris - det er fantastisk. Det er fedt at vide, at folk kan lide det, man laver. -Jeg er virkelig glad for denne pris. Især fordi det er publikum, der har stemt.

Håber du, at DMA hylder de rigtige kunstnere for “Årets musikvideo” næste år?

-Jeg føler på ingen måde, at jeg blev overset i år - Jeg er glad for at få mit navn nævnt, men det er jo videoen, der vinder - ikke mig som person. Man skal også huske på, at det er et show, som også fungerer som underholdning til familien Danmark - og de vil altså hellere se en kendt person frem for mig. -At mit navn bliver nævnt, er det eneste, jeg ønsker - jeg har ikke behov for mere end det. Men selvfølgelig er det fantastisk at komme på scenen og modtagen prisen - jeg er jo ikke lavet at sten.  
None

None

Nik, Jay og Joey Moe, DMA 2011.