SEXBREVKASSE

tir, 18 okt 2016

Dansk design med kvalitets lyd

Libratone ZIPP, Vejl. pris: 2399 kr.

Libratone har de seneste år taget deres indtog på højtalermarkedet nationalt såvel som internationalt. Generelt er anmeldere verden over meget glade for firmaets kombination af god lyd og lækkert skandinavisk design. Jeg har fået to højtalere hjem til test, Libratone ZIPP og One Click.

None

None

  Libratone ZIPP Vejl. pris: 2399 kr. Libratone er af de mærker, som forbinder et lækkert dansk design med god lyd. Deres nyeste model af ZIPP er ingen undtagelse. Denne ZIPP er anden generation i rækken. Designet er dog lavet på denne nye version. Designet er utrolig flot. Den nye ZIPP er afrundet i enderne, hvor den gamle var en ren cylinderform. Jeg er meget vild med det nye design, og jeg er glad for, at de holder fast i deres stofbetræk. Det giver en skandinavisk følelse til sig, hvilket går pænt i hjemmet. Vi er jo alle glade for dansk design. LÆS OGSÅ: "Test af højtalere: Brugervenlighed og kvalitet får point" En af mine store ærgrelser med den gamle model var, at teknologien ikke fungerede optimalt. Det har Libratone i den grad rådet bod for med deres nye model. Jeg har ikke haft nogen problemer med airplay, hverken opsætningen, der gik nemt for sig, eller den efterfølgende kontinuerlige brug. Jeg har primært brugt den med airplay, da jeg dermed kunne gå rundt i hele lejligheden med mobilen i lommen uden det mindste udfald. Endvidere fungerer dens bluetooth også perfekt, og det er nemt at veksle mellem disse. Thumbs up! Endvidere giver højtaleren mulighed for at lave multiroom opkobling. Såfremt man køber to eller flere højtalere, så kan man placere dem i forskellige rum, og fra libratone app’en styre, hvilke rum skal spille og hvor højt de enkelte højtalere skal spille. Det er utrolig smart, og sammenlignet med andre produkter i denne genre, så er ZIPP højtaleren ganske billig. Bemærk, at jeg ikke har haft mulighed for at teste dette, da jeg alene har haft en højtaler til rådighed. Jeg kender derfor ikke til, hvor godt det egentlig fungerer. Lyden på denne højtaler er virkelig god. Lydbilledet er utrolig klar, hvad enten jeg spiller rock, pop, hip-hop eller klassisk musik. Særligt kan dette høres på

Icky Thump

af The White Stripes. Musikken på dette nummer mudre meget nem, hvis man ikke har en højtaler, der har en klar lyd. Jeg kunne godt bruge lidt mere mellemtone og en smule diskant. Jeg tror dette vil hjælpe til et endnu klare og bredere lydbillede. ZIPP har endvidere en god balance, og det er muligt at nyde musikken selv ved lav volumen. Mange højtalere kommer til kort, hvad angår bund og bas. Her kan det konstateres, at ZIPP leverer en sublim bund når man tager dens kategori og pris i betragtning. ZIPP har mange fordele, heriblandt airplay og multiroom funktionalitet. Jeg vil dog ikke mene, at den er egnet til at tage med i tasken på farten, her taget dens vægt og størrelse i betragtning, selvom det er muligt. Dog er den sublim som hjemmehøjtaler.
None

None

None

None

Libratone ONE CLICK    Vejl. pris: 1499 kr. Jeg tror bestemt, at Libratone er bekendt med, at ZIPP primært er tænkt til hjemmebrug. De har nemlig lavet deres ONE serie, der er tiltænkt til at tage med på farten. ONE holder det flotte design, som Libratone er kendt for. Endvidere så er den flot beklædt med stof. På ONE CLICK er det muligt at montere to forskellige håndtag, hvilket gør det nemmere at bære. Dette er dog en mindre detalje. Lyden på højtaleren er ganske fin. Her særlig taget den størrelse og pris i betragtning. Den har et godt all-around lydbillede, men den er meget topstyret. Endvidere er lyden en smule indelukket og jeg mangler en del bund. Når jeg lytter til

Close Your Eyes (And Count To Fuck)

af Run the Jewels, så kan man godt høre, at den kommer til kort, hvad angår bas. Med et hurtigt tjek på pricerunner, kan jeg konstatere at ONE CLICK koster det samme som UE BOOM 2, og såfremt man vælger at spendere et par hundrede kr. ekstra kan man købe UE MEGABOOM. Begge UE højtaler synes jeg har en væsentlig bedre lyd på alle fronter. Faktisk skiftede jeg rundt mellem de enkelte højtalere imens jeg spillede

Hotel California

af The Eagles, og jeg kunne konstatere at UE MEGABOOM var den store vinder. Misforstå ikke, ONE CLICK har en fin lyd og er forsat en af de bedre på markedet. UE BOOM 2 og MEGABOOM er bare bedre.
None

None

Volumenmæssigt kan ONE CLICK og BOOM 2 spille lige højt. ONE CLICK er dog ikke et match for MEGABOOM, der kan spille højest med forsat sublim lyd. Endvidere så er begge UE vandtæt, hvorimod ONE alene er vandafvisende. Dermed synes jeg at det er godt givet ud, at bruge de ekstra penge på MEGABOOM. Jeg synes dog, at ONE CLICK har det flotteste design.
None

None