GADGETS

ons, 08 nov 2017

Danske elever arbejder for slummens unge i Bangladesh

Elever arbejder i hele landet den 8. november for at gøre en forskel for unge i Bangladesh.

Op mod 20.000 unge elever fra hele landet giver én dag af deres uddannelse den 8. november for at arbejde og tjene penge til Plan Danmarks projekt, der skal forbedre slummen i Bangladesh.

På Dagsværkdagen den 8. november pakker elever varer for virksomheder, de slår græs for naboen og de gør rent ved deres bedsteforældre – bare for at nævne nogle få job. På Djursland får tre elever fra Rønde Gymnasium deres sag for, når de skal knokle i tv-vært Søren Ryges berømte og store have. Frivillige fra Operation Dagsværk har i 2017 besøgt unge i slummen, der skal være en del af projektet. ”Jeg støtter Operation Dagsværk hvert år. For mig er det velgørenhed, der giver mening,” siger Søren Ryge. Op mod 20.000 elever fra hele landet arbejder den 8. november for at tjene penge til et slumprojekt i Bangladesh. Emma Mundt Sørensen fra 2.g på Sct. Knuds Gymnasium skal arbejde hos Odense Marcipan på Dagsværkdagen. ”Det er hyggeligt at arbejde med min veninde Pia, og det er en nem og god måde, hvor vi kan gøre en forskel,” siger Emma Mundt Sørensen. https://youtu.be/dOXgSSQgoJI

900 unge i slummen får gratis uddannelse

Det er organisationen Plan Danmark, der står for at udføre projektet, når pengene er indsamlet. ”Gennem projektet får 900 unge i Dhaka gratis uddannelse og støtte til at forbedre deres slumområder over tre år. Projektet vil skabe stor og varig forandring, så slummen bliver et bedre at bo,” siger Gwen Wisti, der er administrerende direktør i Plan Danmark 900 unge i Dhakas slum venter spændt på at modtage gratis undervisning, så de selv kan forbedre deres områder

Virksomheder glæder sig til Dagsværkdagen

En del virksomheder ansætter hvert år elever på Dagsværkdagen. Hos Odense Renovation er det femte år i træk, at de får elever på besøg. I år har de ansat 12 elever. ”Vi tænker meget på bæredygtighed her, og for os er det helt naturligt at bakke op om Dagsværkdagen. Fire elever skal være skuespillere i en lille genbrugsvideo, fire spiller musik for besøgende, to skal lave kunst af genbrugsledninger og to skal gøre rent,” fortæller Dorthe Lind Christensen fra Odense Renovation. Fakta •Operation Dagsværk er Danmarks globale elevbevægelse •Plan Danmark er specaliseret i udviklingsarbejde i slumområder •Det er 30. gang at Operation Dagsværk tager initiativ til at samle ind til et udviklingsprojekt Plan International er en af verdens ældste og største humanitære organisationer med fokus på børn og unge. Plan kæmper for, at alle børns rettigheder bliver opfyldt. Vi har et særligt fokus på at ændre fremtiden for millioner af piger, der ikke bliver hørt og set. Vi arbejder i flere end 50 af verdens fattigste lande for at sikre børns rettigheder. Takket være vores mange Planfaddere nåede Plan sidste år ud til mere end 100 millioner børn. Med støtte fra Danida og EU arbejder Plan Danmark også i verdens hastigt voksende storbyer på at gøre slummen til et bedre og mere sikkert sted at vokse op Læs mere på www.plandanmark.dk