MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 04 nov 2015

Danske kvinder er blevet federe end mænd

Mange læger anbefaler at tage taljemålet i stedet for BMI-tallet (Foto: Colourbox)

Tilhører du en af de kvinder, hvis bukser er begyndt at stramme mere de sidste par år, og er du langsomt gået en tøjstørrelse op, uden du har lagt mærke til det? Så er du ikke den eneste, for danske kvinder har i gennemsnit taget 1,4 kilo på fra 2005 til 2013.

En analyse af udviklingen i danskernes vægt fra 2005-2008 og 2011-2013 foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at danske kvinder er blevet tungere i løbet af de sidste ti år, mens vægtudviklingen blandt mænd er stagneret. Det betyder, at næsten halvdelen af danske kvinder nu er let til svært overvægtige, og at andelen af svært overvægtige kvinder er steget fra 13-15 procent. Undersøgelsen viser således, at andelen af kvinder, der har et BMI på 25 eller større, er vokset fra 39 procent til 44 procent på få år. Det vil sige, at næsten hver anden danske kvinde er overvægtig. Denne udvikling har ikke kun konsekvenser for ens psykiske velbefindende, men medfører samtidig en øget risiko for at udvikle alvorlige livstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer. Det siger seniorrådgiver på DTU, Jeppe Matthiessen, som står bag undersøgelsen, til Søndagsavisen.  

Flere kalorier og mindre aktivitet

Ifølge ham skyldes denne udvikling, at vi bevæger os mindre og spiser federe mad. Kvinderne har mere stillesiddende arbejde end tidligere, og deres fysiske aktivitetsniveau er faldet, mens det ikke er tilfældet for mændene, hvilket kan forklare, hvorfor andelen af overvægtige mænd er stagneret i samme periode. Derudover spiser vi mere usundt end for bare ti år siden. I løbet af den periode, som forskerne har undersøgt danskernes vægt og kostvaner, er energitætheden i kosten steget med 7 procent, dvs. vi indtager flere kalorier. Det skylde, at vi spiser mere fedt i form af kød, ost og fastfoodmad som pizza, burger og pølser samt tomme kalorier fra slik, chokolade, kager og is m.v.  

Mangel på søvn og øget stressniveau

Det er ikke kun et øget energiindtag og et faldende aktivitetsniveau, der er skyld i den voksende livvidde blandt kvinder. Faktorer som utilstrækkelig søvn og mere stress kan ligeledes være medvirkende årsag til en stigning i antallet af overvægtige kvinder de seneste år. Flere undersøgelser viser således, at der er en sammenhæng mellem stress og overvægt. Ifølge Berit Lilienthal Heitmann, fedmeforsker og forskningsleder på Enheden for Epidemiologisk Kostforskning ved Institut for Sygdomsforebyggelse samt professor på Syddansk Universitet, påvirker stress vores metabolisme ved at gøre os mere modtagelige for at tage på af det, vi spiser. Det skyldes, at stress udløser det kemiske stof, kortisol, som nedsætter kroppens fordøjelse og gør, at maden i højere grad omdannes til fedt. Derudover har mange en tendens til at overspise, når de er stressede, eller mister overskuddet til at spise sundt.  

BMI

En hurtig måde til at finde ud af, om du har for mange kilo på kroppen, er ved at udregne dit BMI. BMI står for Body Mass Index og udregner ud fra højde og vægt, om forholdet mellem de to ligger inden for det anbefalede område. Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i 2. potens. I tabellen nedenfor kan du udregne dit BMI og finde ud af, om du er normal-, under-, eller overvægtig.   BMI-kalkulator udviklet af 121doc.dk  
  • BMI under 18,5: Du er undervægtig
  • BMI mellem 18,5 og 25: Du har en sund og normal vægt
  • BMI mellem 25 og 30: Du er overvægtig
  • BMI over 30: Du er svært overvægtig
  BMI er således den officielle måleenhed for, om du har en sund kropsvægt, og er også den metode, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) benytter. Flere ernæringseksperter og sundhedsprofessionelle har dog kritiseret denne metode, fordi den til tider kan være misvisende.  

BMI – forældet metode

Problemet med BMI er, at dette tal ikke tager højde for blandt andet muskelmasse og taljemål. Ens BMI-tal kan derfor være misvisende, hvis man har en kraftig eller spinkel kropsbygning. Har man en BMI på over 30, er det ikke nødvendigvis udtryk for, at man er overvægtig, hvis man for eksempel har flere muskler end gennemsnittet. Omvendt er det heller ikke ensbetydende med, at man er undervægtig, hvis man har et lavt BMI, da man sagtens kan have farligt fedt omkring organerne på samme tid – også det nogle populært kalder at være ”tyndfed”. Nogle gange kan det derfor være en bedre indikator at måle fedtprocenten i stedet for BMI-tallet.   Der findes flere forskellige metoder og redskaber til at måle sin fedtprocent, men mange af dem er upræcise og ikke særligt troværdige. Det gælder for eksempel de såkaldte bio-impedans-badevægte. Flere fitnesscentre tilbyder også at måle din fedtprocent, men vær opmærksom på, om de benytter en anerkendt metode. En fedttang er en god måde, selvom den ikke viser din eksakte fedtprocent. Med fedttangen skal du måle tre forskellige steder på kroppen og derefter beregne disse ved hjælp af en formel.  

Taljemål bedre målestok

Mange læger og forskere anbefaler at tage taljemålet i stedet for BMI-tallet, da det i højere grad viser, om man har brug for at tabe sig. Det er nemlig fedtet på maven, der er farligt i sundhedsmæssig sammenhæng, mens fedt på lår og hofter ikke udgør en ligeså stor helbredsrisiko.