Fantasten har premiere d. 2. november 2017
None
Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Dejan Cukic er en af Danmarks bedste skuespillere. Han har en lang og succesfuld karriere bag sig - både på film, teater og i tv-serier. Han fik sit store gennembrud i filmen I Kina Spiser De Hunde fra 1999, og senere på tv i serien Nikolaj og Julie fra 2002. Han har desuden brilleret i b.la. Forestillinger, Snabba Cash og Borgia. I de senere år har Cukic dog ikke haft den store hovedroller i film - måske fordi han har fokuseret mere på tv og teater - men nu er han tilbage som den altoverskyggende hovedrolle, Claus, i Fantasten. Claus er en midaldrende mand, der lever et heftigt liv, hvor han arbejder som bilforhandler og går på kasino, så tit han kan. For sine omgivelser fremstår Claus som en mand, der har styr på det meste, men bag facaden gemmer der sig en maniodepressiv ludoman, som ikke gider sit job, og som laver sorte handler med sine kunder for at få råd til sin vilde livsstil. Da hans voksne søn, Silas, en dag står udenfor hans dør, håber Claus, at Silas igen kan blive en del af hans liv. Men da Silas pludselig får sig selv gældsat for en kvart million, begynder en desperat kamp med tiden for at skaffe pengene, uden at den perfekte facade krakkelerer. Fantasten har en stærk start, og den har potentialet til at udfordre de klassiske socialrealistiske film i Danmark. I første halvdel virker Fantasten som en film, der visuelt og fortællermæssigt skiller sig ud, og man får fornemmelsen af, at der ligger høje ambitioner bag filmen - bl.a. på grund af Cukics fremragende skuespil. Desværre falder alt det til jorden, da Silas træder ind af døren, og herfra går det hurtigt op for én, at Fantasten ikke har mere på hjertet. Derfor ender filmen desværre på niveau med så mange andre socialrealistiske film. Det føles som om, de visuelle ambitioner bliver glemt, og selvom handlingen forsøger at arbejde sig op mod et klimaks, kommer der aldrig en forløsning, og Fantasten er derfor en lidt skuffende og uforløst fornøjelse. Filmen er instrueret af Christian Dyekjær, som var medstifter af den uafhængige filmskole Super16 i 2002, men som kun har lavet et par projekter inden Fantasten. Med sig på projektet har han producer Maja Dyekjær, og rollen som Claus’ voksne søn spilles af endnu en Dyekjær, nemlig Oscar Dyekjær Giese. Fantasten er altså på mange måder et familieprojekt. Det skal dog siges, at skuespillet i Fantasten er meget stabilt, og især Dejan Cukic og Oscar Dyekjær Giese leverer ekstremt stærke præstationer. Dejan Cukic balancerer mellem mani, depression og desperation på en fin måde, og det er en fornøjelse igen at se ham i en stor hovedrolle. Fantasten viser også den skræmmende deroute, man kan komme ud i, når man kæmper med ludomani, og den giver et billede af, hvor altødelæggende denne sygdom er. Når der bliver lavet danske film er det oftest socialrealistiske film, og fælles for dem er, at de sjældent er visuelt imponerende og ofte har handlingsforløb, der minder om hinanden. Selvom Fantasten bliver lidt lang til sidst og gentager en pointe, vi har forstået meget tidligt i filmen, er det en seværdig film - ikke mindst pga. det stærke skuespil, og fordi den trods alt forsøger at skille sig ud af mængden.
