Scenen var sat. Publikum havde fyldt hele arealet foran Bøgescenerne. De var klar. Klar til at hører deres ynglings nevøer på scenen.
Tekst: Jesper Møl Trads Foto: Christian Ottosen Som en anden krigsmark indtog Simon Kvamm, forsanger i Nephew, scenen som generalen og ledte fra start til slut sin hær frem og tilbage, fra side til side. Når general Kvamm kommanderede fællessang, blev ordren udført til perfektion. Når general Kvamm beordrede, at alle skulle smide deres hæmninger, blev det gjort. Og folk elsker generalen, frelseren, der for alvor satte gang i festen med hans våben; det håndholdte keyboard og mikrofon. Bag hans ryg stod som altid de fire andre nevøer. Alle spillede bedre end længe set. I øjnene sås vildskaben, tændingen. Alle klar til at erobre og indtage Skanderborg og gøre festivalen til deres. I lidt over halvanden time, blev hit på hit sendt af sted som projektiler i en krigszone. Hver gang publikum troede, at hitmaskinen var slukket og beskydningen var slut, kom et nyt hit bombende mod vores øregange. Herved beviste generalen og hans krigsministre, at deres artilleri af et bagkatalog vil gøre ethvert band og solist misundelig. Krydret med hjælp fra en veloplagt Marie Key og slutteligt en lidt berusende Peter Sommer, viste Nephew, at deres allierede i krigen mod små og uinteressante sceneoplevelser står stærkt. Det eneste der kan sættes som minus, var bandets krigsstrategi i forhold til tiden. Angrebskoncerten var et kvarter for langt, i forhold til, at slagmarken var Skanderborg Festival, men når generalen styrede begivenhederne som han gjorde, var vi alle en del af nevøernes hær for en aften! Nephew, Bøgescenen, Onsdag, Skanderborg Festival 2014.
